AT VÆRE HØJGRAVID OG PISSE UTÅLMODIG

Tænk engang. I dag har jeg været gravid i 273 dage. 39 uger. Jeg forstår det stadig ikke! 7 dage til termin. Én uge. Èn fucking uge til den dag, jeg har glædet mig til i 9 måneder! Ja, jeg ved rigtig nok ikke, hvornår hun har tænkt sig at melde sin ankomst, men alt fra nu af og til om 3 uger er muligt.

Jeg var til sidste jordemoderbesøg i tirsdags. Alt ser fremragende ud. Lilli vejer cirka 3 kilo – måske lidt under, og det er helt fint. Ikke nogen kæmpebaby, men det gør mig sådan set heller ikke noget. Så længe hun er over 3 kilo, når hun kommer, er jeg tilfreds!

Jeg har tabt mig lidt, og derfor vejer jeg nu 73 kilo. Jeg har virkelig ikke megen appetit, og skal tvinge mig selv til at spise for tiden.  Jeg havde frygtet, at jeg ville kommer over 80 kilo og tage over 20 kilo på under min graviditet, men 14 kilo er det blevet til indtil videre, og det er virkelig perfekt! Jeg startede jo med at tage de første 10 kilo på, før uge 17(!!!), så jeg troede, at jeg ville nå laaaangt over de 20 kilo! Men de sidste 22 uger har jeg kun taget 4 kilo på. Meget af det er baby – og vand – og livmoder, moderkage og så videre, så det går nok.  Strækmærker er jeg stadig ikke plaget af, kun et enkelt på låret, som er meget, meget utydeligt, og så nogle få på brysterne – men det er også helt i orden. Alting vokser jo så meget, især brysterne, så det havde jeg ikke regnet med at jeg ville slippe for.

Jeg kan godt mærke, at utålmodigheden er ved at melde sig nu. Det har den faktisk gjort længe. Det kan jo ske når som helst! Hver aften i denne uge er gået med plukkeveer til langt ud på natten, og desuden også menstruations-lignende smerter i maven – men jeg ser det kun som noget positivt, og som et tegn på, at min krop er ved at gøre sig klar.

Nu vil jeg sove mig en lur. Da jeg ikke sover før klokken 2-4 stykker om natten, er det fint at jeg nu igen kan sove middagslure. Jeg skal helst være bare lidt frisk, hvis nu hun vælger at komme i aften jo!