JEG STOPPER MED AT BLOGGE

Overskriften siger lidt sig selv. Hvis du gerne vil høre mere, så se filmen, jeg har linket til – der er forklaring.

DERFOR SKAL DU AMME DIN BABY

img_5425
1: Der er mad, når baby er sulten – Ja, når man vælger at give flaske, så kan man være uheldig, at baby er MEGA sulten, og det tager jo altså lidt tid at blande en flaske + varme den – med mere. Når man ammer, er det bare 1: frem med brystet, 2: lade baby spise.

2: Baby bliver ikke nær så syg – Dette er nok mest min påstand. Men Lilli har kun været rigtig syg én gang, og stortset alle flaskebørn, jeg kender, næsten aaaaltid syge. Det er jo så vidunderligt, at kvindekroppen er skabt til at producere antistoffer i mælken til baby. Det betyder, at baby får en slags penicillin igennem mælken.

3: Nærvær – Det kan man vidst ikke diskutere. Når man ammer, er man tæt med sin baby på en helt særlig måde, og det kan en flaske altså ikke erstatte.

4: Sovemedicin – Altså, næsten. Der findes nemlig stoffer i mælken, som gør baby træt. Det er derfor babyer næsten altid falder i søvn ved mors bryst.

5: Mad på farten – Altså, baby skal ikke have alt muligt med, hvis man vælger at gå en lang tur, tage i centeret og så videre. Det klarer den madpakke, som mor altid har med sig, haha.

6: Mad om natten – Noget, jeg har været særligt glad for. Lilli vågner stadig mange gange om natten og skal have mad. Og fra dag 1 af har hun ligget i samme seng som jeg om natten. Det betyder altså, at jeg bare lige skal vende mig på siden, og så er der mad! Hverken Lilli eller jeg vågner rigtig af det, og efter jeg har givet hende brystet, falder vi begge i søvn. Det resulterer dog nogle gange i mælk over det hele i sengen, ups!

7 : Mest optimalt for baby – Det er der vidst heller ikke nogen, som kan være uenige i. Modermælk er det absolut bedste for de kære små. “det er velkendt, at børn, der ammes, vokser lidt langsommere end børn, der får modermælkserstatning, og det ser ud til, at det vækstmønster er mere optimalt, fordi det nedsætter risikoen for livsstilssygdomme senere i livet” OG læs så lige dét her:” Studiet viser nemlig, at børn der er blevet ammet, har større chance for at klare sig godt på den sociale rangstige, mindre tendens til stress og en højere IQ, end børn, der ikke er blevet ammet.”

8: Sundest for mor – Det skaber selvfølgelig et HELT særligt forhold mellem baby og mor, og på den måde hjælper det mor med at knytte sig til baby på en helt speciel måde. Men vidste du også, at man som ammende kvinde skal spise omkring 500 kalorier mere om dagen (god undskyldning for at spise mere mad), og desuden taber man sig meget hurtigere efter fødslen, hvis man ammer? Personligt tror jeg, jeg har trænet 2 gange siden fødslen, og jeg har tabt alle 16 kilo, jeg tog på, plus jeg faktisk vejer mindre nu, end jeg gjorde, før jeg blev gravid. Og jeg har INTET gjort – jeg udelukkende spist mere usundt og bevæget mig mindre. Det er vidunder-kuren.

HUSK nu at tage det hér indlæg med et gran salt. Jeg VED godt, at det ikke er alle, der har lyst/overskud/ikke kan og så videre(!!!) amme deres børn. Men det ændrer altså ikke facts. Og dem har jeg samlet ovenover. Jeg ved godt, at der kan komme alt muligt i vejen for amningen, så husk, at det ikke er et angreb mod de, som ikke ammer <3

Sidst vil jeg lige nævne, at amning ikke behøver ligne et overgreb, og at man sagtens kan gøre det fint og diskret. Jeg får for eksempel tit at vide, at jeg “ammer pænt” – hvad det nu end skal betyde, haha. Ej, men jeg ammer, uden at vise min bryst til andre end Lilli, jeg tager skam bare lige blusen lidt op over brystet, og så har jeg amme-bh på, og så er barnets ansigt jo for og skygger for brystet. Så det er faktisk ikke ret mange andre end Lilli, der har set mine bryster, når jeg ammer.

LILLI GÅR! 7 MÅNEDER

img_5604 img_5605

Lilli er begyndt at gå. Jeps. Hun startede jo allerede med at kravle, da hun næsten var 5 måneder, og siden da er det hele bare gået så stærkt! Hun sad også selv da hun var 5 måneder, og pludselig begyndte hun jo så at rejse sig op af alt! Den sidste uges tid er hun så begyndt at gå. Hun tog de første skridt i lørdags, da hun var 7 måneder og 9 dage, og nu vil hun rigtig tit gå. Hun kravler selvfølgelig stadig mest, og det er heller ikke altid, hun selv rejser sig frit, nogle gange rejser hun sig op ad noget.

Jeg bliver lidt ekstra stolt af min lille pige, når jeg tænker på alle de fordomme, jeg mødte, da jeg blev gravid. “unge mødre klarer ikke mor-rollen så godt som andre”, og så videre. At have en motorisk dygtig baby ser jeg som et klap på skulderen, da det vidner om et barn, som er blevet styrket, elsket, opmuntret, set, hørt og så videre (og det betyder IKKE, at børn, der ikke er så dygtige motorisk IKKE er blevet elsket osv, HUSK det.!!!)

Hvis I vil se videoen af Lilli, der går, så se den på min instagram “Laerkejedig”

Når far er væk

img_4992img_4992

Min far har været “væk” rigtig meget af min barndom. Ikke sådan, at jeg følte, at min mor var alenemor, men min far rejste bare ofte med arbejdet, og arbejdede desuden et stykke tid i bil fra vores hjem, hvilket betød, at han tog tidligt på job og kom “sent” hjem.

Når det så er sagt, så har jeg aldrig følt mig svigtet eller glemt, for min far var rigtig god til at være der, når han endelig var der. Giver det mening? Jeg har oplevet mange ting med min far, og han elskede at tage os ud og se verden – fiske, klatre i træer og så videre.

Som nogle af jer ved, er min far jo udstationeret lige pt. Og det har han været før, tilbage i 2011 i et halvt år – denne gang er det det samme. Jeg får ofte “Jamen, er du da ikke bange?”- spørgsmålet, når jeg fortælle, hvor min far er henne, og svaret har altid været “Nej”. Det hårdeste ved at have en far, der er så lang tid ad gangen, er faktisk bare savnet, som er kæmpestort.

Min familie og jeg har et ualmindeligt tæt forhold, og jeg snakker helst med min tætte familie hver dag i telefon, og ser alle mindst én gang om ugen. Men nu hvor min far er væk har jeg ikke set ham i snart 2 måneder. Og hold kæft, det er hårdt. Og allerværst er det at tænke på, hvordan det må være for ham. Han er så langt væk fra os allesammen – vi har i det mindste hinanden. Når jeg hører om terrorangreb og skudepisoder fra der hvor han er udsendt til kan jeg godt få en ordentlig klump i halsen – men så ringer han gerne inden for en time for at berolige os allesammen.

Min far og jeg har et rigtig tæt forhold, og han er seriøst den bedste morfar til Lilli. Derfor er det også ekstra hårdt, at han for eksempel ikke er hjemme nu, hvor Lilli er begyndt at gå – og til sommer, når hun bliver et år.

Jeg tror dog at det vigtigste for mig er, at tænke på, at han bliver passet rigtig godt på, og at han jo kommer hjem igen inden længe. Og så er det også vigtigt for mig at få snakket med ham minimum 2 gange om ugen, så føles han ikke så langt væk. Heldigvis kommer han hjem på leave i slutningen af måneden, og jeg glæder mig allerede helt vildt til at hente ham i lufthavnen.