Neck slip dress // Dress with long sleeves // Bandage body con dress // Skater dress

Jeg har haft så mange ting at tænke på den sidste måneds tid, at jeg slet ikke har nået at finde tøj til nytår! Jeg har været syg med influenza, hovedpine (og selvfølgelig kvalme og træthed grundet baby) i næsten 2 måneder nu, og derfor har jeg ikke tænkt nytår endnu. Jeg er virkelig i vildrede omkring beklædning, for jeg skal jo ikke rigtig “ud” til nytår, så lange kjoler og høje sko er ikke lige sagen. Men det er jo kun nytår én gang om året, så det er alligevel lidt sjovt at gøre noget særligt ud af det. Men så kommer jeg til næste problem: Jeg er allerede begyndt at få en smule mave, men ikke så meget, at det faktisk ligner jeg er gravid. Lige pt. ligner det bare jeg har spist lidt for meget pizza, og det er altså ikke særlig smukt at se på.
Men whatever, jeg ender nom med at tage en kjole på fra bagerst i skabet, eller noget. Men jeg kan da stadig drømme. Hvad ville jeg tage på, hvis jeg havde været i bedre tid (og ikke var begyndt at blive tyk på den grimme måde). Svaret finder du ovenover.

Jeg har fået et par henvendelser, blandt andet på mail, men også i live-conversations, hvor der er nogle, der har spurgt: “Jamen, Lærke. Jeg troede, du ville være skuespiller? Nu dropper du din største drøm for at blive pædagog?”
Sandheden er, at lige siden jeg var helt lille, og jeg havde nogle ubehagelige stunder med min klasselærer i 3. klasse, har jeg ønsket at arbejde med børn. At gøre dét ekstra for andre mennesker. At anerkende, at tro på de mennesker, som virkelig behøver det. Så jeg har altid OGSÅ ønsket at arbejde med børn på én eller anden måde. Og sagen er jo den, at også altid har vidst, at jeg ville være mor i en nogenlunde ung alder. Og så er skuespillerlivet altså bare lige dét mere kompliceret.

Så derfor besluttede jeg, dengang jeg mødte Kristoffer, at jeg langt hellere vil fokusere på at have det fantastisk med min familie, skabe en ny, lille familie – og være glad. Jeg elsker jo stadig at lave teater, synge og danse, og det stopper jeg nok aldrig med, men jeg har bare indset, at der er andre ting, der er vigtigere for mig. Nu kan jeg synge sange for min lille søn eller datter hver aften i stedet, læse historier på aller mest dramatisk vis, og ikke mindst, danse rundt med den lille i mine arme til den skønneste musik. Det er jo dét, min største drøm er.

“Glædelig jul, allesammen <3 I år fejrer jeg jul med nogle af de mennesker, jeg elsker allermest. Jeg glæder mig til julemad, julesang, dansen om juletræet – og selvfølgelig julegaver. I år fejrer vi juleaften med en endnu større gave og mere kærlighed og glæde end nogensinde før – men den gave må jeg vente lidt med at “pakke ud” til den 28. juli. Vi glæder os til at møde dig, sådan rigtigt, vores lille julemirakel!”

Som nogle af jer måske allerede havde gættet, ud fra mit instagram-opslag i dag, så ja – jeg er gravid! Jeg har en lille baby i maven! Jeg var til min første lægebesøg i tirsdags, og alt ser helt perfekt ud. Jeg fik målt og vejet mig, samt taget 7 forskellige blodprøver, som jeg fik svar på i går – alt ser fint ud! Mit BMI er på præcist 20, og det skal helst være mellem 19 og 25, så det var også helt perfekt! Jeg fandt allerede ud af den glædelige (snart gamle) nyhed, da jeg var kun 5 uger henne. Jeg har aldrig været så spændt i hele mit liv. Jeg håber meget, at I vil tage nyheden med positiv respons, for jeg er gladere end nogensinde før. Både Kristoffer og jeg er et par meget, meget lykkelige og spændte kommende forældre. Der kommer selvfølgelig meget mere information snart, men nu vil jeg nyde dagen og aftenen med min familie!

haha, og titlen rimer! Men nu til sagen. Jeg har netop klippet mit hår for 10 gang, eller sådan, på 2 måneder. Jeg har nemlig besluttet, at jeg ikke må klippe, farve, eller på nogen anden måde, gøre noget med mit hår indtil cirka august 2016! Jeg har på kun 3-4 uger fået en rimelig voldsom udgroning, men heldigvis er håret en nogenlunde naturlig og nedtonet farve, så udgroninger på der jo være. Og sådan er det bare. Jeg har nemlig været så ked af mit hår, siden det begyndte at falde af bagpå grundet for meget afblegning, så nu er det nye projekt altså sat igang. Jeg skal have mit tykke hår tilbage! NU

Det sidste halve år er gået fantastisk hurtigt. Ærlig talt, så ved jeg ikke rigtig, hvor tiden er blevet af. Inde i min krop kan jeg godt mærke, at der er gået noget tid. Det føles næsten som om der er gået et helt liv.

Jeg arbejder med mig selv hver eneste dag, og hver dag bliver jeg mere og mere sikker på mig selv. Jeg føler faktisk endelig  at jeg har “fundet mig selv”. Jeg bekymrer mig ikke længere så meget om, hvad alle andre tænker om det, jeg foretager mig. Jeg er selvfølgelig stadig en ung og usikker sjæl, så jeg bliver stadig påvirket af andre menneskers holdninger omkring mig, men jeg er blevet bedre til at lære at “sortere” de mennesker fra, hvis mening egentlig ikke burde røre mig.

På mange måder føler jeg, at jeg er vokset fra min sensitivitet. Men det kan man jo ikke. Man kan lære at håndtere og arbejde med det, og det må man sige, jeg virkelig har. Siden jeg mødte Kristoffer – og siden jeg blev student i sommer, er jeg blevet bedre til at være sammen med mange mennesker ad gangen, og har faktisk rigtig svært ved at være alene nu. Før elskede jeg mine “ene-aftener” i sengen med en serie, men nu kan jeg højst klare 1 dag alene om ugen, og det er virkelig et maks. Jeg nyder at være sammen med mine veninder, og jeg bruger også tid med gamle – som nye – veninder mindst 3 gange om ugen. Det er så skønt, endelig at føle sig tryg i selskab med andre mennesker.

Selvfølgelig oplever jeg også min sensitivitet endnu mere i andre sammenhænge. Jeg er stadig meget følsom – især på andres vegne. Jeg kan blive ked af det på børns vegne, og jeg er god til at “se ind i andres liv” og “føle, hvad de føler” – især børn. Og det er en kæmpe gave, når man først har lært at arbejde med det!

Jeg tror egentlig, at det eneste, jeg har gjort, er at komme ud af sengen. Jeg er blevet langt bedre til at tage initiativ, og så har jeg lært, at det ikke kun er det ydre, der tæller – slet ikke hvis du er sensitiv, så er det altid det indre du skal arbejde med først. Så kommer det andet helt af sig selv.