TO RUSSIA WITH LOVE

Kærlighedsugen er endnu ikke slut, og derfor synes jeg, at det vil være indlysende at lave et indlæg om dette emne.

“I juni skrev præsident Putin under på en lov, der forbyder al oplysning om homoseksualitet i Rusland. Hvis du bryder loven, risikerer du at havne i fængsel.

Loven har pustet liv i homofobien i Rusland. Nynazister og højreekstremister ser den som en blåstempling af, at de frit kan forfølge, overfalde og tæske homoseksuelle. 

Homofobi og hate crimes er uacceptabelt. Det er diskriminerende, barbarisk og i strid med menneskerettighederne.”

Kan det virkelig være rigtigt, at vi – mennekser i det 21’ende århundrede – stadig ikke kan finde ud af at opføre os ordentligt? At en ting som homosexualitet overhovedet kan forbydes? Vi er alle lige, uanset hvem vi er, hvilken hudfarve vi har, og hvilken seksualitet vi har. Og uanset, hvem vi elsker. Handler det ikke om at være lykkelig?

Jeg laver dette indlæg i håb om, at der vil blive mere fokus på dette emne, og at der er flere, der vil skrive under. Som jeg gjorde.

Skriv under her

 

THE LOVE FOR MY PARENTS

75636_1590922766927_8238756_n319893_3566890924896_1745904220_n168512_3566891924921_885490746_n

Denne dags kærlighed er til mine forældre. (Se mit indlæg om min søster her) (Se min forklaring på kærlighedsindlæggene her)

Min mor og far. Meget forskellige mennesker, men på mange måder også ens. De har været sammen i hele 30 år.

Min mor er godhjertet, støttende, smuk, dejlig, varmsindet og virkelig et fantastisk godt menneske. Hun er SFO-leder, og virkelig god til sit job. Jeg tror ikke, at der er nogle, der ikke kan lide min mor, hvis de kender hende. Hun er virkelig bare elskelig. Hun hjælper alle, hun kan. Især mig, og det er jeg taknemmelig for.

Min far er støttende, omsorgsfuld, sød, smuk og stærk, (haha). Han er major, og så er han derudover også cirka det klogeste menneske i verden. Han ved noget om alt. Det har været en kæmpe hjælp, når jeg har skullet have hjælp til noget skolemæssigt. Andre bruger google eller wikipedia – jeg trækker klog far-kortet. Derudover har jeg gennem hele mit liv fået at vide, at jeg ligner ham helt sindssygt på øjne og læber.

En lille kærlighedserklæring til mine elskede forældre. I er de bedste forældre i hele verden, på hver jeres måde – og det elsker jeg jer for.


LOVE FOR MUSIC






Jeg tror egentlig at alle, der læser med, godt er klar over, hvor meget, jeg elsker musik. Lige siden jeg var helt lille, har min far og mor hørt høj 90’er rock, og jeg elsker det. Jeg synger selv rigtig meget, og har gjort det, sådan cirka altid. Og jeg er lidt en forvirret baby, når det kommer til genre, for jeg kan simpelthen ikke bestemme mig – alt musik er jo dejligt! I fik bare et par gode numre, som jeg lytter til for tiden. Det er hverken mine yndlingssange, eller de værste jeg ved – bare lige dem, jeg kunne komme på, he he.

Så denne dags kærligheds-indlæg går ud til musikken. Jeg elsker dig! Du gør hele verden til et bedre sted!

Hvad er jeres yndlingssang?

FARMOR

2280_1089431029947_5160_n2280_1089431029947_5160_n

Så er der altså taget hul på kærlighedsugen. (Læs forklarende indlæg her)

Starter ugen med et indlæg om min farmor.

Min farmor er et af de varmeste mennesker I hele verden. Glad, frisk og et fantastisk godt menneske. Hun hjælper, hvor der kan hjælpes, og hvor hun kan hjælpe. Hun er en rigtig farmor. Altid med åbne arme, og klar til at gribe én, hvis man falder. Laver fantastisk, fantastisk mad, og elsker alle omkring hende. Min farfar og farmor har været sammen i rigtig mange år. Siden min farmor var blot 18 år. De elsker hinanden over alt på jorden, og det er så livsbekræftende….

Men så skete uheldet. I 2008 (eller 09) fik min farmor konstateret kræft. Vi var alle meget chokeret, da min farmor levede sundt, røg ikke, cyklede hver dag, og spiste god mad. Men vi var selvfølgelig alle sammen sikre på, at hun nok skulle klare det. Hun skulle bare blive rask.
Men det blev hun ikke. Hun blev mere og mere syg. Men så skete det, vi havde ventet på. Hun fik en operation, der skulle gøre, at hun ville blive “rask”. Ihvertfald rask nok til at kunne leve mange år endnu.

Vi blev ringet op en dag, da vi var på vej til hospitalet for at se hende. Operation var ikke gået godt. Det kunne ikke lykkes. Hun lå på hospitalet rigtig længe. Vi besøgte hende meget tit, og hver gang, sørgede jeg for at fortælle hende, at jeg elskede hende, selvom jeg har utroligt svært ved at sige det til andre. Vi fik valget mellem at få hende hjem, så hun var total dopet, og så lade hende sove ind i sin egen stue hos sig selv, eller lade hende dø på hospitalet. Hun  ville selv meget gerne hjem, og derfor var det selvfølgelig det, vi valgte.

Hun kom hjem i en hospitalsseng og lå i stuen, med udsigt over hendes meget, meget smukke have. Hun havde slanger og jeg ved ikke hvad, alle steder omkring sig, så hun ikke ville lide den sidste tid, hun havde tilbage. Der kom en sygeplejerske en eller flere gange om dagen og gav hende piller og så videre. Min farmor kunne ikke længere spise, og det eneste væske, hun indtog, var en vatpind, duppet med lidt vand.
Vi tog alle fri fra skole og arbejde, så vidt som vi kunne. Mig, min mor, min far, min søster, min tante, farbror, kusine, fætter, kusine, kusine, fætter og fætter, samt min anden tante og farbror, og så selvfølgelig min farfar.  Min far og jeg var hos min farmor hver dag. Hun skulle have de bedste sidste dage.

Men hun ville ikke give slip. Hun kæmpede, og allerede efter 2 dage derhjemme, mistede hun stemmen og alle reaktioner. Det eneste man hørte fra hende, var når hun havde ondt, og græd stille. Vi kunne ingenting gøre. En aften, da jeg sad alene i stuen med hende liggende i senge, tog jeg hende i hånden, og sang en stille sang til hende, som hun altid gjorde, når jeg ikke kunne sove, da jeg var lille. Jeg sagde, at det hele nok skulle gå, og vi alle sammen nok skulle passe på hinanden og på os selv. Så nu måtte hun godt lukke øjenene, og få fred. Det var det hårdeste, jeg nogensinde har sagt. Først lørdag eftermiddag, klokken lidt i 12, gav hun op. Hun kæmpede i næsten en uge, før hun sov ind.

Tiden efter var forfærdelig og hård. Min farmor havde fået fred, så det var selvisk at tænke, at man bare ville have hende igen. Men jeg kunne slet ikke fungere, og da jeg nogle måneder siden blev konfirmeret, holdt jeg en tale, hvor jeg bad om et minuts stilhed for min farmor, men orderne ville bare ikke ud. Jeg brød fuldstændig sammen. Min søster forsøgte at hjælpe med at få det sagt, men heller ikke hun kunne. Nu er det snart rigtig mange år siden. Jeg får stadig en klump i halsen og en tårer eller to ned ad kinden, når jeg tænker på hende.

Min farmor var et fantastisk, og jeg vil aldrig glemme hendes skønne latter, smil og stemme. Hun er for altid i mit hjerte.

FORD TRANSIT

BlobServer-1.gif
Sponsoreret

Jeg er så heldig, at jeg snart fylder 18 år. Når man er 18 år, er man vel nærmest voksen, ikke? Jeg er derfor begyndt at tænke på kørekort, og at flytte hjemmefra. Heldigvis, får jeg i 18-års fødselsdagsgave, et kørekort af mine forældre. Jeg er også begyndt at kigge på lejligheder med min kæreste, og vi har for nogle måneder siden, skrevet os op til flere lejligheder i Næstved by.

Ford har en bil, nemlig Ford Transit Van. Det er en stor bil med massere af plads til både møbler, når der skal flyttes, og instrumenter, hvis du, som jeg, spiller i et band eller andet, hvor du har brug for plads til baggage. Et vennepar af mine forældres, har en Ford Transit Van, som jeg ser meget frem til at låne, når jeg har fået kørekort, og skal køre møbler fra mit barndomshjem og til min lejlighed, når jeg flytter, næste sommerferie.
Ud over det, kan du købe en masse ekstraudstyr til bilen. Du kan købe det smarte Auto-Start-Stop system, som du kan spare både brændstof og penge på, og Smart Regenerative Charging-teknologi, der KUN oplader batteriet, når der er behov for det.
Ford Transit van, sælges hovedsagligt som varevogn, og er især anvendt som erhvervskøretøj.

Da jeg snart fylder 18, er jeg selvfølgelig begyndt at kigge på biler. Jeg har kigget på en masse små biler, som selvfølgelig er billige, og hvor der er plads til mig. Jeg ønsker selvfølgelig også en miljø-venlig bil, som også kører langt på literen. Derfor har jeg kigget på en Ford Ka, som faktisk opfylder alle de krav, jeg har, til en bil. Den er lille, billig og lækker. Den kan fås i mange, flotte farver, og jeg har selv set mig lun på “Ford Ka Midnight”, som selvfølgelig er SORT.

Generelt, vil jeg opfordre alle, der leder efter biler, til at tage et kig på Ford. Der er helt sikkert lige den bil, DU leder efter.