En forældres værste mareridt

Første scanning

s

Så har jeg været til min første scanning, og alt gik absolut som det skulle! Mine tal lå på 1:20.000, så det kunne faktisk ikke være bedre.
Jeg har virkelig glædet mig til den her scanning. Jeg har vidst at jeg var gravid, siden jeg var kun 4 uger henne, så de sidste 6 uger er gået ualmindeligt langsomt. Jeg har ikke vidst, om der rent faktisk stadig var noget derinde, samt hvor langt henne jeg rent faktisk var, og jeg havde helt ondt i maven i morges, da jeg stod op og skulle afsted.

Kristoffer er netop startet på uddannelse i dag, han skulle starte 8.15, præcis samme tid som min scanning – men jeg sagde, at det selvfølgelig var helt i orden – så jeg spurgte min mor om hun havde lyst til at tage med – og det havde hun selvfølglig.

Jeg tror selve scanningen tog et kvarter, og samtalen derefter var også cirka et kvarter lang. Det var så vildt at se vores baby først, jeg kunne virkelig ikke forstå at det var min, og at den var så smuk og fin. Hun/han dansede en lille dans for PS, og vinkede, og så kunne jeg ikke holde tårerne inde.

Jeg er 12 uger og 4 dage henne i dag, præcis som jeg havde regnet med – jeg har stadig termin d. 28 Juli, så alt er helt perfekt.

Lige nu er jeg bare glad, stolt og der er virkelig ingenting, der kan pille mig ned i dag. Kristoffer og jeg har slet ikke kunne få vores smil væk, siden vi så scanningsbillederne sammen. Nu glæder vi os bare til den 30. Januar (kun 12 dage!!!), så vi er kan finde ud af, om det er en lille dreng eller pige, der gemmer sig i min mave!

4 kommentarer

  • Karoline

    Stort tillykke til jer begge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det er så spændende at følge med i din graviditet! Tillykke mange gange!

    Hvad betyder tallene? Altså hvad måles der?
    I kunne ikke se kønnet på scanning i dag? Er det en anden slags scanning næste gang, hvor i kan se kønnet, eller er baby bare stor nok til at man kan se det? Undskyld jeg har så mange spørgsmål

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Hvor stor, risikoen er for at få et barn med downs syndrom – og jeg har en risiko på 1:20.000 (MEGET lav!) 🙂
      Vi kunne ikke se kønnet i mandags – først til misdannelsesscanningen, som ligger den 7 Marts – men vi har snydt og bestilt tid til tidlig kønsscanning hos en privatklinik den 30. januar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En forældres værste mareridt