Dreng eller pige?

Ja, det spørgsmål kan jeg desværre endnu ikke svare på. Men både Kristoffer og jeg er enige om, at vi gerne vil vide kønnet på vores baby- og gerne hurtigst muligt!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i starten af graviditeten – og før, jeg blev gravid, helst ville have haft en pige. Men nu er det jo sådan, at man ikke selv kan vælge det (surprise!) og det synes jeg er helt fantastisk faktisk! Så er der lidt spænding over det. Og jeg er faktisk, de seneste uger, blevet gladere og gladere ved tanken om at få en dreng. Så lige pt. Er jeg faktisk fuldstændig ligeglad, om det bliver en dreng eller en pige – jeg er sikker på, at det bliver den mest perfekte, lille trold, og så betyder kønnet altså intet!

Grunden til at jeg i starten ønskede en pige, er blevet mere og mere klar for mig. Jeg selv kommer fra en familie, hvor vi var to piger. Jeg har det bedste forhold med min storesøster, og det har jeg altid haft. Vi har været der for hinanden gennem ild og vand, og det har bare fungeret – og hvorfor skulle jeg ikke ønske, at min egen, lille familie skal fungere? Derfor ved jeg, at en pige er noget, jeg højst sandsynligt lige vil kunne overskue, fordi jeg ved, hvad man gør. Men for Søren, børn er jo forskellige, og jeg er ret sikker på at det ikke er kønnet, der bestemmer, hvor let eller svært det bliver som forældre. Jeg må tage det hele i stiv arm, ikke?

Jeg glæder mig ihvertfald, uanset hvad! Jeg skal til nakkefoldsscanning den 18 januar, og så går der cirka 5-7 uger før jeg skal til scanning igen, hvor jeg så kan se kønnet. Men Kristoffer og jeg (især mig) er blevet for utålmodige, og derfor har jeg netop bestilt tid hos en klinik, der kan foretage kønsscanninger, allerede fra 14+0. Så den 30 januar ved jeg forhåbentlig om det er en lille dreng eller en pige, der gemmer sig inde i maven på mig – og hvor er det altså spændende!