Jamen, var det planlagt?

Mange af jer har nok set annonceringen af min graviditet, enten hér på bloggen, eller på min Instagram.  
Jeg har fået et par (mange) henvendelser, omkring, hvorvidt graviditet var planlagt. Og hér er svaret: ja! Det var planlagt. Jeg stoppede med p-piller i midten af september, og havde nok regnet med at blive gravid i løbet af et års tid. Og ja, så gik det bare super, super hurtigt, og vupti – så viste graviditetstesten positiv! Vi havde selvfølgelig gjort os en masse overvejelser inden. Har vi råd? Har vi plads? Hvad vil folk sige? Hvordan vil vores forældre reagere? Og så videre og så videre. 

Og sandheden er jo, at – helt ærligt – har man nogensinde råd, tid og er man nogensinde 100% klar til at få en baby? Nej, det tror jeg sgu ikke. Men vi er klar oppe i vores hoveder, og allerede dér er vi længere end mange nybagte forældre. Jeg har altid haft et særligt “talent” med børn, og det er jeg virkelig stolt af! Kristoffer er fantastisk til børn, og har faktisk to små søskende – Gustav og Laura på 8 og 6, så det er ikke længe siden, han har måtte omgås meget små børn. Jeg har altid vidst, at jeg ville være tidlig mor – men aldrig fundet den, jeg faktisk ville have børn med – men det vidste jeg meget hurtigt, jeg havde, da jeg mødte Kristoffer. Vi har kun været sammen lidt over 14 måneder, men vi er på alle måder klar til den her udfordring. 

Og så er der det store spørgsmål: hvad så hvis du og Kristoffer går fra hinanden? Ja, hvad så??? For det første, kunne jeg ikke forestille mig, at vi skulle gå fra hinanden. For det andet, har Kristoffer været den bedste for mig, og han har været en kæmpe del af mig og at jeg har fået det godt. Ligeledes ved jeg, at Kristoffer havde det rigtig skidt inden vi mødte hinanden – vi har faktisk reddet hinandens liv. Så jeg kunne aldrig finde på at fortryde at have været sammen med Kristoffer, som man normalt fortryder Eks-kærester. Aldrig om jeg kunne sige ét dårligt ord om Kristoffer. Han har reddet mig, og hvis vi skulle gå fra hinanden, så er jeg bare super glad for at vi stadig har en connection, og en grund til stadig at ses – nemlig vores fælles barn.

Så er der jo også det spørgsmål om, hvordan folk vil tage annonceringen af min graviditet. Alle har taget “godt imod” nyheden – min mor og far samt søster græd faktisk af glæde, da de hørte det, og kristoffers familie er både glade og stolte. Alle glæder sig, søskende, forældre og bedsteforældre, og det er jo det vigtigste.

Jeg ved godt, at jeg muligvis vil miste nogle i den tid, jeg er gravid. Nogle veninder vil falde fra, fordi man bliver “kedelig”, ikke kan drikke og tage i byen og så videre, men så er det jo så simpelt, at jeg bare må undgå de mennesker i mit liv. Alle de mennesker, som er tættest på mig, ved at jeg altid har ønsket at blive tidlig mor, og hvis de ikke støtter mig i mit valg, så er det deres problem. Jeg har ikke brug for mennesker, som ikke støtter mig gennem min graviditet, og det er jo simpelthen så nemt, at sortere dem fra. Jeg har til gengæld også nogle veninder, som er blevet endnu mere opmærksomme og som er hamrende glade på mine vegne, og det er jeg så taknemlig for. Jeg er sgu heldig, i bund og grund! 

Ja, jeg ved godt, at folk snakker rundt i krogene. det har jeg hørt fra flere veninder. Men jeg er heldigvis så langt, at jeg kan lukke ørene for det, og være fuldstændig ligeglad. Lige om 7 måneder har jeg en baby – og det er en glæde, som jeg ikke tror nogen vil føle, før de bliver forældre. Jeg er allerede gladere end nogensinde før, bare ved tanken om, at der vokser liv i min mave.