MIN HOLDNING: KEJSERSNIT?

Nu får jeg sikkert en masse læsere på nakken… Men der er flere af jer, der har spurgt, hvad min holdning til kejsersnit er, og derfor tænkte jeg, at jeg ville lave et indlæg og fortælle.

Jeg synes det er super godt, at man har muligheden ved kejsersnit, hvis der ingen anden udvej er. Hvis man tidligere har haft komplikationer ved sin graviditet, eller hvis man har haft komplikationer i graviditeten eller lignende. Men jeg synes IKKE at det er i orden, at man kan få valget, selvom man burde være i stand til at føde naturligt. Eller jo – men så skulle man selv betale for operationen… Jeg bliver sur, når jeg hører at folk siger: Det er ikke natuligt for mig at føde. At føde et barn er jo cirka det mest naturlige, der kan ske i denne verden, og jeg er faktisk 100% sikker på, at barnet har aller bedst af at blive født natuligt. På den måde får det dét tryk, det har brug for, og så har moderen altså også nemmere ved at komme sig over fødslen efterfølgende.

Jeg ved godt, at nogen simpelthen ikke får muligheden for at føde naturligt, fordi deres jordemoder har frarådet dem det, hvis der har været koplikationer. Men så vidt muligt, hvis man har mulighed for det, så fød dog naturligt! Jeg hører tit unge mennesker sige, at de er bange for at sprække og få store sår “down there”, men vi kvinder er jo født til at føde – og det betyder altså, at kroppen heler SÅ fint efter en fødsel. Jeg er SIKKER på, at det er et smertehelvede at føde et barn. Men når først det er ude, så tror jeg, man hurtigt glemmer smerterne. Ved et kejsersnit bliver man opereret, hvilket vil sige, at når man har fået barnet ud, er man stadig totalt drugged, og så har man ondt flere dage efter. Derudover efterlader det et stort ar, som ja – kan blive flot – men stadig altid vil være der.

Så min holdning er altså: En naturlig fødsel er klart bedst for barn og mor. Med mindre, det ikke er. Forstår I mig? Hvis moderen er rådet til kejsersnit, er der jo intet at gøre – og jeg kan jo i teorien ikke vide, om jeg ender i kejsersnit, før jeg har prøvet det. Men jeg ville aldrig ønske det, uden at vide, om jeg faktisk var i stand til at føde natuligt. Jeg håber for alt i verden, at jeg kan føde natuligt. At hun ligger den rigtige vej, og det hele forløber uden komplikationer. Men man kan jo aldrig vide.

Én ting er at få kejsersnit, fordi der er en grund til det. Men noget andet er, at få det, fordi man er bange for at man skal blive slap forneden (ja, nu skriver jeg bare helt ærligt) – jeg bliver direkte tosset, når jeg hører piger og kvinder sige det. For man heler FULDSTÆNDIG. Og det ved jeg. Der går selvfølgelig noget tid, men det kommer altså med tiden.

Jeg skal lige gøre det klart: Jeg er ikke efter nogen ved dette indlæg. Jeg oplever, at mange mennesker føler sig ramt ved mine seneste indlæg. Det er en personlig blog, hvor jeg giver udtryk for, hvad jeg tænker og føler. Og det synes jeg, der skal være plads til. Jeg håber ikke, der er nogen, der føler sig direkte ramt ved dette indlæg, for det var aldrig meningen. Jeg synes det er super vigtigt, at vi alle tænker og føler noget forskelligt, det skal der altså være plads til. Jeg vil selvfølgelig meget gerne høre JERES meninger, når jeg laver indlæg som dette, men der er simpelthen ingen grund til at disse mig, og skrive, at jeg er barnlig, dum at høre på, umoden eller bare er ude på at gøre nogen kede af det – for sådan er det virkelig ikke. Jeg ønsker ikke at såre nogen, men jeg ønsker derimod, at alle bliver hørt og kan udtrykke deres meninger herinde.

Jeg bliver ked af det, når jeg laver indlæg, som jeg har brugt tid på at lave, og jeg så får så meget kritik på indlægget. Eller, faktisk har jeg intet imod kritik og diskussioner. Men nogle af de kommentarer, jeg får, er bare rigtig dumme, og der kan jeg intet skrive igen, som er i en ordentlig tone, da nogle af jer somme tider bare skriver, at jeg er dum og et dårligt menneske – eller noget i den retning. Husk nu på, at vi alle bare er mennesker. Gør plads til hinanden. Så bliver verden et bedre sted.

Hav en rigtig dejlig søndag,  ALLE sammen!