SNART STUDENT? - FINE, BILLIGE STUDENTERKJOLER

MISTANKE OM FOR TIDLIG FØDSEL!

IMG_4248IMG_4248IMG_4250IMG_4250

Puha… I dag har virket som verdens længste dag! Da jeg vågnede, begyndte jeg at få plukkeveer. Hele 7 på en halv time – og så gjorde de ondt, hvilket de helst ikke skal. Jeg fik også svært ved at trække vejret og fik kvalme. Så jeg ringede jeg til min jordemoder, og hun bad mig komme til sygehuset. Jeg startede med at tage en urinprøve, da der var mistanke om urinvejsinfektion – men der var heldigvis ikke noget.

Efterfølgende fik jeg sådan nogle bælter på maven, som måler babys hjerte, og et andet bælte, der måler veer. Lilli var meget aktiv, og hendes hjertelyd var fin – til gengæld målte ve-måleren hele 3 “lange” veer på 20 minutter. Og så kom jeg til scanning. Vi kunne igen se Lilli – og hun havde det fint, var meget aktiv. Jeg fik en gynækologisk undersøgelse for at se, om min livmoderhals var blevet kortere, fordi de frygtede, at jeg var i fødsel allerede. Livmoderhalsen var heldigvis stadig 4 cm, og det var godt. Og så kom jeg til observation 2,5 timer frem. Jeg var selvfølgelig super nervøs, men heldigvis var Kristoffer der med mig til at underholde. Min mobil var gået ud, så det var godt jeg havde én at snakke med, og som kunne få urolighederne og bekymringerne ud af hovedet.

Jeg fik et par plukkeveer mere, men ikke noget, der gjorde ondt – og så blev jeg vurderet klar til at tage hjem – men jeg SKAL ringe, med det samme, hvis jeg oplever det igen.

Så det var så min dag. Nu er jeg hjemme hos mine forældre – og jeg har det en del bedre. 4 timer på sygehuset er lang tid, når man er bange for, om man pludselig skal til at føde sin lille baby alt, alt for tidligt!

6 kommentarer

  • Julie S.

    Sikke en forskrækkelse!
    Godt du ikke var gået i fødsel, og at alt er okay 🙂
    Jeg har læst med på din blog og instagram meget længe. Flere år. Hvor er det fantastisk, med din lille datter. Jeg glæder mig til at følge med, og håber, at resten af graviditeten forløber som den skal 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Ja, det var ikke sjovt! 🙁
      Hvor er jeg glad for at høre, du har læst med så længe <3

      Hav en rigtig dejlig aften! Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Åh stakkel. Godt du dog reagerede så hurtigt, man ved ho aldrig..

    Jeg oplevede det samme, min livmoderhals var dog kun 12 mm, jeg holdte min søn inde 3 uger mere. Men plukveer skal jo tages alvorligt, havde eb del men lyttede ikke til dem og tilsidst fik jeg veer hvert andet minut. Fødte i uge 35, men har en sund og rask dreng.

    Håber får en god tid uden bekymringer for tidlig fødsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Nej, det er lige præcis det 🙂 Det lyder ikke som nogen sjov oplevelse, man bliver jo forskrækket og bange, uanset hvad! Godt din søn har det godt nu! Hvor stor var han så, da han blev født? én fra min terminsgruppe på facebook fødte i sidste uge, 34+5, og hendes datter var kun 1500 gram! Meget lille bebs 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vic

    Hej Lærke

    Hold da op for en oplevelse, godt at alt er okay igen.
    Jeg arbejder til hverdag med rejseforsikringer, og tænkte derfor, at jeg lige ville kommentere, nu jeg ved, du snart skal ud og rejse. Der er sådan med rejseforsikring, at der kan være et problem i forbindelse med dækning, hvis der skulle ske noget på rejsen og man har været forbi lægen med et ligende problem.
    Jeg ville råde dig til, at kontakte dit rejseselskab med henblik på at få lavet en medicinsk forhåndsvurdering, så du er sikker på at alt er okay ifm at rejse.

    Du må skrive, hvis du har nogle spørgsmål.

    Mvh Vic

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Jeg tror faktisk, jeg har sørget for det, men jeg er ikke helt sikker… Men dejligt, du skriver det! Jeg skal nemlig have en attest på, at min graviditet er forløbet uden komplikationer, som min læge og jordemoder skal skrive under på.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SNART STUDENT? - FINE, BILLIGE STUDENTERKJOLER