NÅR DRØMME ER BEDRE END VIRKELIGHEDEN

I dag er en rigtig hård morgen. Jeg stod op klokken 8, fordi min studiegruppe skulle på besøg og lave opgave. Selvom jeg gik forholdsvis tidligt i seng i går, var det næsten umuligt for mig at åbne øjnene, da jeg vågnede.

Lilli My har været meget aktiv i går aftes og i nat (Bare se min snapchat – Laerkejohanne), og det har medført at jeg drømte om hende i nat. Det gør jeg sådan set tit. Men ikke gode drømme, det er altid de lidt uhyggelige scenarier, jeg drømmer om. I nat drømte jeg altså at jeg var til fest med hele min familie og svigerfamilie, og pludselig skulle jeg føde. Jeg vågnede op i en butik, og så kom min kærestes lillesøster og spurgte, hvorfor jeg ikke var sammen med Lilli? Jeg havde født uden at være ved bevidsthed, og da jeg kom hen på hospitalet (som lå lige ved siden af butikken), sad Kristoffer med verdens smukkeste lille menneske i sine arme – vores lille pige. Jeg skyndte mig at ligge mig i sengen med den, og fik Lilli over ved min bryst, og så begyndte hun at amme – helt uden problemer.

Jeg så hele hendes ansigt i drømmen, fik fortalt vægt og længde. Hun var 3600 gram og 51 cm – helt perfekt (og ligesom jeg selv, da jeg blev født). Derudover havde hun min hovedform med en lille, spids hage og lidt tykke kinder. Hun var lille – men på den rigtige og sunde måde. Hun havde sin fars hudfarve (som er lidt mørkere end min), og han øjenform og lange, sorte vipper. Og så havde hun hår på hovedet. Mørkt, krøllet hår – ikke meget af det, men der var dog noget. Spændende, om hun får det, nu hvor både Kristoffer og jeg næsten var skaldede – og begge hvidhårede som børn?

Det var ihvertfald den bedste drøm, nogensinde. Kærligheden, jeg følte for hende i drømmen var bare helt ægte. Og jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Jeg ved bare allerede, hvor meget, jeg kommer til at holde af det hér lille væsen, og allerede nu er ventetiden uudholdelig. Indtil nu har den alligevel været til at holde ud – men ikke mere.

Undskyld mit lange – og måske lidt ligegyldige indlæg – men jeg havde sådan brug for at komme ud med det. Jeg savner hende hver dag – og jeg har ikke engang mødt hende…