NU FÅR I SVARET PÅ KØNSSCANNINGEN + VINDER

I torsdags havde jeg booket til til kønsscanning hos Jordmoderhuset. Hele dagen gik så forfærdeligt langsomt. Jeg ventede og ventede, ryddede lejligheden op 1000 gange, sov lidt til middag, og kunne slet ikke spise af spænding. Faktisk havde jeg en ret voldsomt kvalme.

Kristoffer og jeg tog toget fra Næstved til København klokken 16.27, og vi var allerede på klinikken klokken 17.30. Vi havde tid klokken 18, og den halve time gik ualmindeligt langsomt! Min far og Katrine, Kristoffers søster var med til scanningen, det var dejligt med lidt selskab inden, så jeg kunne få tankerne lidt på afstand.

Endelig(!) blev vi kaldt ind. Jeg var virkelig bange for, at baby lå forkert, så vi derfor ikke kunne se kønnet. Det har jeg hørt er sket et par gange.

Jeg lagde mig på briksen, og så begyndte hun at scanne – allerede 1 minut inde i scanningen, siger jordmoderen: ja, det er jo tydeligt. Der gemmer sig en lille pige. Kristoffer og jeg har siden nakkefoldsscanningen virkelig følt, at det var en pige. Så det var dejligt at få bekræftet. Jeg blev selvfølgelig aller mest glad for at se den lille, så havde det været lige så godt at det var en dreng. Hun var lige så smuk som sidste gang, jeg så hende, og det var så dejligt at Kristoffer var med denne gang. Vi sad alle 4 og smilte helt sindssygt. Jeg må indrømme, at jeg måske fik en lille smule tårer i øjenene.

Hun dansede for os, og hun vendte sig faktisk hele vejen rundt flere gange, så vi fik hende at se fra alle vinkler. Allerede en lille show-queen, ligesom sin mor! Og så er det en meget aktiv pige inde i min mave. Hun lå faktisk ikke stille længere tid end 30 sekunder ad gangen – det var dejligt at se. Hun strakte sig ud flere gange, så vi kunne se at hun er en lille frk. langben (igen ligesom sin mor), og hun er bare så fin hele vejen igennem.

Alt i alt så alt helt fint ud – hun vejer nu 84 gram, så det er en meget lille bebs lige nu – hun tager cirka 3 gange sin nuværende vægt på i løbet af de næste 6 uger, så fra nu af går det stærkt!

Lige nu smiler jeg bare. Jeg er så glad. Det var indtil videre været den bedste og nemmeste graviditet, i forhold til hvad jeg læser rundt omkring. Jeg kastede op, var syg og influenza-ramt omkring uge 6, og siden da har jeg kastet op kun cirka 3 gange. Jeg har kun haft meget lidt kvalme, har ikke nogle specielle cravings, har ikke ondt i kroppen mere end normalt, og så er jeg måske en lille smule mere træt end jeg plejer, men ikke noget særligt. Alt er perfekt lige nu. Ligesom vores lille prinsesse.

I løbet af ugen laver jeg et indlæg med vores bud på babynavne, så hvis du er interesseret i at høre med – så følg med herinde.

Vinderen af min konkurrence er desuden Sidse! Jeg har sendt dig en mail 🙂