om at droppe sine drømme, fordi jeg drømmer om mere

Jeg har fået et par henvendelser, blandt andet på mail, men også i live-conversations, hvor der er nogle, der har spurgt: “Jamen, Lærke. Jeg troede, du ville være skuespiller? Nu dropper du din største drøm for at blive pædagog?”
Sandheden er, at lige siden jeg var helt lille, og jeg havde nogle ubehagelige stunder med min klasselærer i 3. klasse, har jeg ønsket at arbejde med børn. At gøre dét ekstra for andre mennesker. At anerkende, at tro på de mennesker, som virkelig behøver det. Så jeg har altid OGSÅ ønsket at arbejde med børn på én eller anden måde. Og sagen er jo den, at også altid har vidst, at jeg ville være mor i en nogenlunde ung alder. Og så er skuespillerlivet altså bare lige dét mere kompliceret.

Så derfor besluttede jeg, dengang jeg mødte Kristoffer, at jeg langt hellere vil fokusere på at have det fantastisk med min familie, skabe en ny, lille familie – og være glad. Jeg elsker jo stadig at lave teater, synge og danse, og det stopper jeg nok aldrig med, men jeg har bare indset, at der er andre ting, der er vigtigere for mig. Nu kan jeg synge sange for min lille søn eller datter hver aften i stedet, læse historier på aller mest dramatisk vis, og ikke mindst, danse rundt med den lille i mine arme til den skønneste musik. Det er jo dét, min største drøm er.