INGEN TRÆNING OG INGEN STRESS

Jeg har personligt ikke trænet sådan rigtig seriøst, nogensinde. Da jeg var 12

Løb jeg et halvmarathon næsten hver dag, trænede mave og det var dét. Efterfølgende blev jeg ramt af en spiseforstyrrelse, og måtte ikke træne i et år.

Siden da har jeg kun trænet lige op til sommer-perioden, og det har aldrig rigtig været særlig seriøst – og det er jeg VILDT glad for lige nu! Det betyder nemlig, at når jeg engang har født, og alt væsken + baby er ude af kroppen, så vil det ikke kræve det helt store arbejde at få min krop nogenlunde tilbage til dét, den var før – nogenlunde, skriver jeg kun, så rolig nu derude!

Jeg har aldrig rigtig trænet eller tænkt sådan fanatisk meget over hvad jeg spiste, og alligevel har jeg de sidste 6 år vejet et sted mellem 50 og 57 kilo – hvilket betyder, at jeg fra naturens side er bygget rimelig slank og uden alt for meget fedt fordelt på min krop. selvfølgelig kræver det lidt, når man har født. Men jeg vil altså meget hellere fokusere på at være der for min datter, når hun er født, end at gå fuldstændig amok med træning og kost.

Jeg har taget rimelig meget på under min graviditet, men mår jeg fortæller folk, hvor meget, tror de næsten ikke på mig. Både læge og jordmoder er slet ikke bekymrede, og de siger at det er ganske normalt. Mit BMI lå perfekt og en lille smule under til at starte med, og det betyder tit, at man tager lidt mere på, end hvis man er overvægtig, før graviditeten. Jeg har taget cirka 10 kilo på, og kan godt regne med 10 mere – men det gør mig bestemt ingenting – der er jo også kun cirka 3 måneder til termin, så det går nok!

Og før I flipper fuldstændig ud derude, så skal det lige siges at overskriften selvfølgelig ikke er ment i alvor. Jeg ved godt, det er sundt at træne og spise sundt – men jeg mener bestemt også, at det ikke er noget, der må gå hen og overtage ens liv – ihvertfald ikke mit, men sådan er vi så forskellige. Så længe jeg er sund og rask – og min datter ligeledes, så er alt helt perfekt.