Dreng eller pige?

DISSE DAGE (11+1)

Fotografi den 07-01-16 kl. 20.50 #4
I går gik jeg ind i min 12. graviditetsuge, og er faktisk i dag 11+1 uger henne. Kvalmen er langsomt ved at forsvinde, men trætheden har endnu ikke fortaget sig – desværre. Jeg spiser hele tiden, føler jeg. Meget små måltider, og så spiser jeg på virkelig mærkelige tidspunkter. Jeg spiser vindruer og riskiks hele tiden, og ellers synes jeg faktisk ikke det føles som om jeg spiser andet end piller. “Apotekets Kalk + D-vitamin”, fordi jeg ikke drikker mælk, 1-2 om dagen, og gerne i forbindelse med et måltid, “Apovit kosttilskud – gravid multi”, vitaminpiller med Folsyre, som jeg skal tage gennem hele graviditeten, “Gravijern” – Fordi jeg fik at vide at jeg fra uge 10 skal tage jerntabletter, haha, “Pantothenat” – b-vitamin, fordi mit hår falder af, og sidst men ikke mindst “Omega’3” – fiskeolie, fordi jeg slet ikke spiser fisk… Alle piller er selvfølgelig godkendt af min læge.

Lige for tiden laver jeg faktisk ikke så meget. Jeg starter jo studie om en måned, og jeg er stadig vikar i vuggestuen, men der har jeg jo ikke været i 3 måneder, fordi jeg var i 0. klasse i en periode, så jeg regner ikke med at få noget i denne måned. Jeg keder mig helt ekstremt. Jeg ser mindst 5 afsnit af “Grey’s Anatomy” hver dag, sover til middag, spiser og går en tur. Det er sådan set sådan min hverdag forløber lige for tiden…

1 kommentar

  • Ella

    Fedt at læse med om din graviditet!
    Jeg tænkte på, om du ikke vil lave et indlæg om andre blogs du læser, evt andre graviditets / ungmor blogs 😉 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dreng eller pige?