Jeg var så heldig at være i selskab med min kæreste, Kristoffer på Valentines day. Jeg blev overr
Se næste indlæg >
THE ONE THING I NEVER TOLD YOU
Migoglillimy
Jeg har tidligere skrevet om nogle ting, som jeg ville fortælle jer, men som jeg før ikke var klar til at “dele med verdenen”. Nu er jeg klar.
Det er sådan, at jeg, de sidste to måneder har været selvstuderende, og altså derfor har gået i skole hjemme i stedet for at være fysisk i skole på mit gymnasium. Beslutningen blev taget, efter jeg i en lang periode gik og havde det rigtig dårligt. Mit “sensitive jeg” var begyndt at blusse op igen, og til tider kunne jeg næsten glemme mig selv fuldstændig. Nogle gange kunne jeg stå et sted eller en situation og simpelthen glemme, hvad jeg lige havde lavet. Jeg sov ikke nok, spiste ikke nok, og græd næsten hver hver dag, inden jeg skulle sove. Hver gang jeg var alene – helt uden at vide hvorfor. Alle sanser blev styrkede. Hvis jeg sad i skolen, og der blev åbnet en madpakke, kunne jeg ikke få fokus på tavlen og læren, men kunne kun høre og lugte madpapiret fra min klassekammerats mad.
Jeg gik til læge og fik en enkelt psykolog samtale, hvilket jeg faktisk ikke fortalte nogen andre end min kæreste. Samtalen med psykologen gjorde det klart, at jeg havde det værre end jeg gik og troede. Jeg havde begyndende stress-symptomer og desuden – oven i hatten – en mindre depression. Jeg blev tilbudt flere psykolog-samtaler og også antidepressiv medicin. Jeg takkede nej til begge tilbud og i stedet startede jeg så selvstudie.
Jeg har endnu ikke fortalt nogen, præcis hvordan jeg har det, men jeg forsøger, og heldigvis har jeg verdens mest støttende kæreste, som bare lige ved, hvad han skal sige og gøre.
Jeg sørger stadig for at komme ud, helst hver dag. Jeg ser stadig alle mine tætteste veninder, og jeg har stadig lov til at komme i skole, så tit jeg lyster og har overskud.
Jeg er på vej på rette spor igen – takket være alle mine tætteste. Min kæreste, min søster og mine forældre og bedste veninder. I ved selv, hvem I er. Jeg er så heldig at kende jer alle sammen.
Så fik I en kort forklaring, måske jeg senere kan gå mere i dybden med det, men lige nu må i respektere, at jeg ikke er klar til at dele mere ud. Hvis du har spørgsmål, eller brug for hjælp, kan du altid sende mig en mail på laerkejjj@gmail.com
Hvor er det fantastisk for dig, at du har sådan et godt bagland. Der er virkelig ikke noget vigtigere, når man kæmper! Og hvor er det skønt, at du kan mærke det går fremaf – men husk at holde fast i de gode dage, for dem får man brug for på de dårlige. Kram og tanker <3