STOP THE BULLYING

I dag vil der ikke være søndagens “that changed my life”-indlæg, men i stedet dette.

Som mange af jer ved, har jeg gennem en lang periode ikke posted outfitindlæg og billeder af mig selv. Det har skyldes en vis usikkerhed omkring mit useende, fordi jeg har klippet mit hår. Meget. Jeg har været vant til at have langt, lyst og tykt hår, og at det har været en kæmpe faktor i, hvorvidt jeg har følt mig pæn eller ej. Men da mit hår blev for slidt og faldt af, samt fik en forfærdelig farve, gik jeg igennem en helt forfærdelig periode.Det lyder simpelthen så åndssvagt, men forhelvede, jeg har følt mig utilpas i min egen krop på grund af det hår. Jeg blev nødt til at klippe det, rigtig, rigtig meget, og det må jeg leve med. Nu er det igen sundt og skal nu bare få sin oprindelige tykkelse tilbage, så det kan blive dejlig langt igen.

Og det jeg prøver at sige, er: Jeg har fandeme skulle kæmpe mig mod til at lægge billeder op af mig selv. For jeg har været hunderæd for jeres reaktioner. For ja – jeg ved godt, det ikke er særlig pænt. Og ja – jeg ved godt, jeg var pænere med langt hår, men jeg var nødt til at gøre det her. Ud over det, gør mit korte hår ikke rigtig noget godt for min krop eller mit ansigt.

Og nu til det, jeg egentlig ville frem til… Den seneste måned, efter jeg endelig er begyndt at lægge billeder ud af mig selv igen, har jeg fået rigtig meget kritik fra tre forskellige læsere (de kalder sig 100 forskellige navne, men jeg kan heldigvis læse jere IP adresser og se, at kritikken kun kommer fra 3 forskellige personer), og de personer spørger altså i hvert et outfitbillede, om jeg ikke har taget på. De skriver, at jeg ser tyk ud, og at mine ben helt klart er blevet grimme at se på.

Sagen er: Nej, jeg har ikke taget på. Jeg har vejet det samme de sidste 3 år. Nemlig mellem 49 og 53 kilo (lige pt er det 52 kilo) – hvilket faktisk er i underkanten i forhold til min højde på 170. Så det kan altså konkluderes, at jeg ikke har taget på.
Jeg er sikker på, at det godt kan se sådan ud, men det skyldes nok nærmere:

1: Jeg er blevet klippet relativt korthåret

2: Jeg fylder 18 i næste måned. Med det menes, at jeg altså er ved at være voksen, og det er min krop ved at vise mig. Jeg tager ikke på, men mit kropsfedt flytter sig, og giver mig flere former. Jeg er endelig begyndt at få bryster inden for de sidste 2 år for eksempel

3: Jeg er begyndt at træne ret meget. Det giver mig en del flere muskler, hvilket måske kan forklare, hvis I synes, jeg har fået større ben.

Til jer 3 læsere, der har skrevet disse kommetarer med, at jeg ser fed ud, grim ud, mine ben er fede og at jeg har taget på, tænk på, hvem I skriver det til. Det er ALDRIG i orden at skrive sådan hér til nogen, men alle der læser denne blog VED sgu da, at jeg har haft en spiseforstyrrelse, som jeg let kunne have mistet livet af, for kun 5-6 år siden. I må jo være fuldstændig sindssyge at skrive sådan noget. Selvom alle mine tanker fra min anorexi “er ude af systemet”, så forsvinder de vel aldrig. Hvad hvis nu, netop de kommentarer I kommer med, tricker min hjerne og gør mig syg igen?Tænk jer dog om, for søren. Jeg kan da heldigvis godt tåle det, men det ved jeg, der er nogen, der ikke kan. Vi er altså alle nødt til at lære at behandle hinanden ordentligt. Hvorfor er det lige, at vi ikke kan det? Jeg synes virkelig at det er stof til eftertanke. For de piger, der kommer med de ledeste kommentarer, er sikkert dem, der til deres fødselsdag kun ønsker sig fred i verden. Men det får man da ikke, hvis man kun har negative ord og tanker at komme med, når det virkelig gælder.

Jeg håber virkelig, at I alle sammen tænker over dette post, for det er noget, vi alle skal lære – og blive bedre til.