TØJSALG I MORGEN

LONG WAY HOME

Photobucket
Photobucket

Gamle billeder, taget af Marie.

Jeg er glad for tiden – eller, det bliver jeg. Jeg spiller hovedrollen i skolekomedien på Næstved Gymnasium, som skal vises om 2 måneder, og den 1. februar går jeg ud af Gym, for at spille teater et års tid inde i København. Jeg glæder mig så forfærdeligt meget til at komme væk fra næstveds snævertsynede befolkning. Det bliver helt fantastisk, at komme væk, samt at få fred i sjælen ved at skulle arbejde, spille teater, synge og danse igen.

Jeg tror faktisk ikke, at jeg har været så glad i lang tid, over en beslutning. Gym har slet ikke været det rigtige for mig på dette tidspunkt i mit liv. Mange synes, det er dumt at springe fra nu, når jeg går i 2.g, men jeg synes det er det rigtige for mig. At være ked af det hver dag man kommer hjem fra skole, er ihvertfald ikke godt for noget eller nogen.
Er så træt af langt over halvdelen af menneskerne på mit gymnasium, og den eneste, jeg rigtig kan snakke med, og som kan forstå mig, er Olivia, fordi hun selv er i samme situation, og er træt af Næstved. Selvfølgelig bakker hele min familie mig også op i det her, men de kan ikke helt sætte sig ind i, hvor ubehageligt det er, at gå et sted, hvor man hverken føler sig velkommen, eller glad.

Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at droppe idéen om Gymnasiet helt. Jeg tager en HF i københavn om halvandet år, og det glæder jeg mig skam til.

Så, nu hørte i om mine store planer. Fra min side, vil der komme langt flere, GLADE statusser, og indlæg. Jeg håber at I kan forstå mine planer, og ikke kommer med alt for kritiske kommentarer, jeg bliver meget hurtigt stødet for tiden, da jeg er meget usikker på mig selv, og hurtigt tager for voldsomt imod kritik og andre stødende kommentarer.

36 kommentarer

  • Patricia

    Sådan Lærke! Gør hvad du føler er bedst for dig. Det vigtigste er at man er glad 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • m

    fuck hvor fedt!!!!!!! hvor skal du spille teater? bare på ET? eller på en ”rigtig” teaterskole (tænker alá teaterskolen)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Kragh Erbs

    Jeg synes at det lyder rigtig dejligt, og man skal også gøre det der er bedst for en selv, og så er det jo bare super fedt at din familie bakker op om dit valg!:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Jeg forstår godt din beslutning, halvandet år er langt tid at gå et sted hvor man hader at være. Men Lærke, jeg synes det er rigtig synd den måde dig og Olivia håndterer det på. Jeg ved godt det er svært, men I burde ignorere dem der snakker grimt osv, for når I altid giver igen på den måde som I gør, så trækker I jer selv ned på samme niveau som dem, og det bliver desuden også meget sjovere for dem at snakke om jer, når de kan se det påvirker jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja

      Altså jeg mener den måde I svarer igen – ikke at jeg synes du skulle være fortsat på gym 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie-Oline

    Det er dejligt for dig, Lærke! Det er aldrig dumt at springe fra, når det er noget, der gør en så ulykkelig, for så er det simpelthen ikke det værd.
    Jeg håber, at din beslutning på lang sigt kommer til at gøre dig glaaaaad.
    Desuden er du ikke den eneste, der er træt af Næstved-folkene. Jeg kommer selv fra København og jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig i mit liv har oplevet folk, der har så travlt med, hvad man laver og har så ondt i røven, at det er utroligt, de stadig kan sidde ned. Og så snakker de forfærdeligt meget lort bag ens ryg. Jeg hader det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder da helt fantastisk! Du skal gøre, hvad du føler for. Jeg er faktisk helt misundelig, fordi jeg ville ønske jeg kunne tage et sabbat-år og lave noget spændende i stedet for “bare” at arbejde i fx en butik. Held og lykke med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvor er det fedt at du allerede i så ung en alder bare forfølger dine drømme, og går efter hvad der gør dig glad!
    Ville ønske vi var mange flere der turde gøre det samme! 😉
    Held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    God beslutning, Lærke! Jeg har selv været i gennem det samme, og skal starte på HF til sommer – så jeg kan godt sætte mig ind i hvor hårdt det var! Så længe du er glad og laver det du vil 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Flytter dig og Marie så sammen til København?
    Synes det er utroligt at man i gymnasiet kan blive udsat for sådanne ting. Der burde folk være voksne og kloge nok til at vide, at sådan noget gør man ikke. Du er en virkelig stærk person! Husk på det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Det er da alletiders beslutning, når det du bruger din hverdag på i øjeblikket slet ikke gør dig glad.
    Jeg beundrer dig, at du tager en så stor beslutning, fordi du kan mærke at det bare er det rigtige for DIG. Det betyder, at du ikke vil affinde dig med noget mindre end reel lykke og glæde i dit liv, og det skal du bestemt heller ikke.
    Jeg kan kun støtte 100% op om dit valg. Ser intet negativt i det overhovedet. Du er ung og kan altid vende tilbage til skolebænken.

    De bedste tanker herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Lærke.
    Jeg har vidst aldrig kommenteret herinde før, men jeg synes det er på sin ret at gøre det nu, da jeg virkelig har stor respekt for din beslutning. Man skal gøre hvad man har lyst til og jeg tror de fleste af dine læsere, inklusiv mig selv, ved, hvor meget du brænder for at synge og danse. Derudover vil jeg lige fortælle dig, at din version af ‘skinny love’ blev spillet til udstrækningen på det fitnesshold jeg var på i formiddags – sejt 🙂 bliv ved med dit gode arbejde og tro på dig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Lærke! Jeg synes det er virkelig flot af dig at tage det spring! Så mange mennesker kæmper sig igennem gymnasiet, fordi mange i lille DK mener, at det er det eneste korrekte at gøre – men det vigtigste er at gøre det, der gør en glad!
    Så længe man har en plan med det hvad man så vil i stedet, er det bare med at sige stop inden man bliver for ulykkelig. Der er mange måder at få en uddannelse på og du skal også nok finde din vej. Du er en stærk pige med et godt bagland!
    Jeg har selv stået i din situation og husker hvor ubehageligt det var – men jeg fandt også ud af det hele til sidst 🙂 held og lykke med alt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Hej lærke. Jeg synes det er en meget moden beslutning du har truffet, og jeg at sikker på, at mange misunder dit mod. Jeg er selv rigtig glad for og stolt af min studentereksamen i dag, men jeg gik selv med lignende tanker i gymnasiet og var aldrig rigtig glad for at være der, og så er det altså 3 laaange år. Jeg var bare ikke modig nok til at gå en anden vej. Jeg tror helt sikkert, at det er et spørgsmål om at stole på sig selv, og selv om du skriver at du er usikker, så husk lige at give dig selv kredit for at lytte til din mavefornemmelse, det er få der tør det! Du er den eneste, som kan tage ansvar for dit eget liv og din egen lykke, og jeg synes at denne beslutning, om nogen, er at tage ansvar. Held og lykke med det hele, du skal nok nå langt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville have gjort det samme, Lærke! Du er så pisse hamrende stærk! <3
    Det er godt, at du fortsat kæmper, efter det du har været igennem! Jeg kan nikke genkendende til mange af dine problemer, så jeg har en idé om, hvor hårdt du har haft det gennem livet. Men på et eller andet tidspunkt falder alt på plads, hvilket dit ser ud til at gøre nu. <3

    nckopp.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Lyder spændende! Hvad er det for en teaterskole? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej søde Lærke.
    Håber det bliver godt for dig.
    Var det det dit change of plans indlæg handlede om?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Dejligt for dig Lærke. Lyt til dig hjerte og gør det der gør dig gladest! Det er sku det vigtigste i livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg håber sådan at du bliver glad for dit valg, og at teater er det rigtige for dig lige nu. København er jo skønt, og nu har jeg aldrig været i Næstved, men her er ihvertfald plads til forskellighed. Alt held og lykke til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kan sagtens følge dig i den følelse af lettelse det giver ved at tage en sådan beslutning! Jeg startede på gym her efter sommerferien og var ekstremt ked af det over det, og overvejede at tage et år fri og arbejde i stedet for. Håber det bedste for dig Lærke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hvor blev jeg glad da jeg læste, at du er glad! Det er så rart at høre…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt at høre en beslutning kan gøre dig så glad! Thumbs up for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camilla

    Hvor er jeg dog glad på dine vegne, Lærke. Det bliver super fedt for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Petersen

    håber du får det godt i kbh!

    Knus 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • det lyder vildt spændende det, du skal til. og da det er en beslutning, du er glad for, skal vi da ikke komme med alle mulige kritiske bemærkninger. det er sgu stærkt, at du kan finde en løsning til dit problem og gør noget ved det. Synes sgu det er ret stærkt gået, smukke Lærke!

    kys og lykønskninger her fra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er flot, at du har taget den beslutning der er rigtig og bedst for dig.

    Jeg tror i øvrigt aldrig det er dumt at droppe ud. Min kæreste droppede, i modsætning til en del af sine venner, ud af gymnasiet et halvt år før studentereksamen. Han færdiggjorde den fem år senere, og fik et snit der gjorde han kunne komme ind på sin drømmeuddannelse. Det havde han ikke fået, havde han fortsat den allerede fastlagte sti.

    God vind 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lærke Jedig Jørgensen

      Tak for kommentaren, den gjorde mig glad! Den gav mig håb! Og hvor er det godt og flot af din kæreste!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med hovedrollen!!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvilken teaterskole skal du gå på?
    Og hvordan definerer du en “rigtig” teaterskole? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Jeg har virkelig meget respekt for folk der ved hvad der er den bedste beslutning for dem selv og jeg synes bestemt det lyder til at du har overvejet og følt så meget efter at du er en af dem! Tillykke med din beslutning herfra! Og husk at hvis du skulle fortryde er det jo aldrig forsent, så spring endelig ud i det:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har længe fuldt din blog, smukke Lærke. Det er dog mest i perioder, jeg lige får husket at kommentere. Men nu vil jeg lige ønske dig et kæmpe stort held og lykke helt oppe fra det nordligste Danmark! Jeg er helt sikker på, at du har taget den rigtige beslutning mht. at tage en pause fra gymnasiet og fokusere på det, som virkelig interessere dig og gør dig glad! Jeg håber, du bliver glad for teaterskolen, og så glæder jeg mig meget til at høre mere om dette, når du rigtigt kommer i gang 😀

    Jeg har lige nu min 2. advents konkurrence kørende, hvor du har mulighed for at vinde et rejsesæt med nogle af de lækre hårprodukter fra Moroccanoil. Lyder det ikke fristende? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sejt lærke!! det synes jeg sgu er et modigt og stærkt træk fra din side. al held og lykke med teatermuligheden. hvor er det godt til dig 🙂

    http://EBAYxGOODIES.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nadia

    Jeg forstår dig på alle måder! NG er et ganske forfærdeligt sted, og det skræmmer mig lidt, at det ikke har ændret sig en skid de sidste ti år.

    Respekt for at du tager dit liv i hånden og lever det på DIN måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hvis du vidste hvor meget hele det indlæg også passer på mig. Fucking scary – jeg er også lige droppet up, dog af 1.g for at danse. Jeg ved hvor mega mærkeligt det er og har så stor respekt for at du tør følge dine drømme, det er der ikke mange der tør! Men hvor er det rart at se at jeg ikke er den eneste med de tanker 😉 Det vigtigste er, og vil altid være bare at være glad.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TØJSALG I MORGEN