MOMMY-SHAMING PÅ SOCIALE MEDIER

HVORDAN SER VORES BØRNS FREMTID UD?

img_4751
I dag snakkede jeg med en veninde om et meget relevent emne. Nemlig børn og fremtiden. For jeg synes i stigende grad, at man ser børn nærmest udelukkende bliver underholdt af mobiler, ipads, computer og fjernsyn. Og jeg synes det er skræmmende.

Og det handler selvfølgelig ikke om, at man ikke må sætte sine børn foran fjerneren en gang i mellem. Men det handler om at stimulere børnenes evne til at befinde i sociale sammenhænge sammen med andre børn og voksne, størstedelen af tiden. Ikke lade dem blive så opslugt af en verden i et Ipad-spil, at de næsten ikke kan finde ud af, hvad der er virkelighed, og hvad der er spil, fordi de mest befinder sig i spillets verden.

Jeg synes virkelig, vi går en skræmmende fremtid i møde, hvis vores børn bliver så dårlige til at kommunikere, som mange er nu. Jeg kender flere børn, som kan sidde timevis uden at sige et ord til hinanden, fordi de sidder med ipadden i hånden. De snakker ikke engang om spillet længere. Altså, da jeg var lille, spillede vi nogle gange computer sammen. Men der sad vi måske 10 børn foran computeren, og snakkede om spillet. Computeren gav os nemlig noget socialt. Men den tid er åbenbart ovre, for nu vil børn ikke nærme sig hinanden, ikke dele ipadden for at lade alle spille, og ikke snakke om, hvordan man spiller spillet.

Jeg vil virkelig sørge for at lave en masse ting med mine børn. Lilli skal lære at spille brætspil, hun skal med ud i haven og gynge, og hun skal med ud og gå tur og klatre i træer. Hun skal have legekammerater på besøg, lige så tit, vi kan overskue det, og hun skal lære, at der også en en verden uden for mobilen, computere, fjernsynet, ipadden og så videre.

For det handler ikke om at forbyde de tekniske apparater – for jeg bruger jo også min mobil, computer og ipad en del. For det er nemlig en del af mit arbejde – og jeg synes også at det er fint, at børn ved, hvad det er, hvad det gør og sådan, men bare de også ved, hvordan det er at leve UDEN disse ting.

Vi hører tit: “Ej, men jeg gider simpelthen ikke kæmpe med ham/hende i dag, så jeg lader ham/hende bare spille på ipadden”, og det er netop dér, det er galt, hvis du spørger mig. For det er fint at gøre en gang i mellem til at distrahere, så man som forældre kan få ryddet lidt op eller lavet mad – men den duer ikke hver gang. Desuden tror jeg ikke på, at børnene ALTID ville vælge ipadden frem for at spille et spil eller gå en tur med mor og far. Det er simpelthen fordi, at vi som forældre bliver mere og mere dovne, og ikke orker at lege med vores egne børn. Og hvordan skal de så lære deres børn at lege? Forstår I, hvad jeg mener?

Og sidst men ikke mindst: Dette er ikke et fordømmende indlæg (ihverfald ikke min intention at lyde fordømmende), for jeg VED, at jeg også får dage, hvor jeg sætter Lilli i sofaen med en Ipad eller lignende, for at underholde hende – det er blot en heads up – for jeg tror slet ikke, at vi er klar over, hvilken fremtid, vi bygger for vores børn, når vi ikke lader dem indgå de samme sociale relationer, som da jeg for eksempel var barn.

15 kommentarer

  • L

    Virkelig godt indlæg Lærke, jeg er fuldstændigt enig med dig!
    Det kunne være spændende at høre dit syn på hvad du synes om forældre, der lægger billeder ud af deres børn på de sociale medier – ligesom du selv gør med din smukke Lilli. Jeg har en bror som har to døtre, og hans kone og ham har bedt resten af familien om ikke at lægge billeder ud af børnene nogle steder på nettet (det gør de heller ikke selv, kun billeder af feks vuggen, legetøj osv) fordi at de vil have, at deres børn selv skal kunne vælge, om de har lyst til at blive vist frem på den måde, når de bliver gamle nok. (Min bror brugte eksemplet, at det kan godt være, at min niece ikke synes det er særligt fedt, at fremmede mennesker måske har set hende kun iført ble når hun bliver ældre) En idé jeg et eller andet sted godt kan følge dem i, men det kunne være interessant at høre andres synspunkter. God aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Rigtig fin idé! Sådan et indlæg har jeg faktisk været ved at lave mange gange før – Men nu hvor du efterspørger det, er jeg da nødt til det 🙂 det kommer i denne uge eller næste! Knus og god aften! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Sikke et fint og reflekteret indlæg, du har skrevet. Jeg må indrømme, at jeg selv har været forundret over, at du har valgt, at dele billeder/film med os, hvor din datter sidder foran en skærm, og at du sågar havde din mobil i brug under fødslen. Nuvel er det smag og behag. Men jeg føler og synes, at du kommer til, at ofte fremstå både selvmodsigende og bedrevidende. For mig, som også er uddannet inde for den pædagogiske niche, er det enorm vigtigt, at formå, at blive ovre sin egen banehalvdel, når man udtaler sig på diverse sociale medier og især, når man driver en blog. Ofte føler jeg, at du mestrer det… Men der er virkelig desværre også gange, hvor jeg, må bide mig selv i armen, for ikke, at blive provokeret af dine indlæg. Jeg kan self. Skride, hvis jeg ikke kan lide din blog og dine indlæg. Men jeg synes virkelig, at du har potentiale – og fortjener trods alt, at få en besked som denne 🙂 håber du vil poste den, og at du med tiden måske vil tænke over, hvordan du formidler dig… For måske kan det være med til, at gøre, at du undgår provokerende og kontroversielle beskeder herinde. Alt godt til dig og din familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Hej Maja 🙂 jeg er ikke helt sikker på, om du har læst mit indlæg? Jeg skriver jo netop, at jeg ikke ser noget galt i at børn ved at disse midler findes, eller at man tager dem i brug jeg skriver blot at det er vigtigt at vi ikke lader den primære opmærksomhed fra børnenes side være teknologisk – men at vi husker og gør alt for at gøre vores børn til sociale individer.

      Jeg ved virkelig ikke, hvor du har fra, at jeg brugte min mobil under min fødsel, for det gjorde jeg bestemt ikke. Faktisk holdt jeg en pause fra alle sociale medier fra søndag til torsdag, og jeg fødte onsdag, så det passer virkelig ikke 🙂

      Og ja, det er sandt at jeg har underholdt Lilli med fjernsyn. Men nu er det jo ikke babyer, jeg refererer til i indlægget, men store børn, der kan andet end bare at bliver underhold konstant. Lilli sidder kun foran fjernsynet, hvis jeg skal distrahere, FC når jeg laver mad eller rydder op 🙂 håber, det var svar nok 🙂

      Hav en dejlig aften 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathilde

      Lige et lille indspark her – intet negativt – men i forhold til kommentaren om sociale medier under din fødsel, så så jeg da en del på din snapstory fra fødestuen, mest lige op til 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Jeg var 27 timer I veer. Selvfølglig brugte jeg da min mobil, men ikke under fødslen, nej. Og jeg fortalte kun min tætteste familie, da jeg havde født. Snap og insta og venner var først dagen efter min fødsel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathilde

      Jeg synes det er et superrelevant indlæg! Jeg er meget enig i dine synspunkter; det er en skræmmende tendens med, at børn helt ned til 1-2 år får stukket en tablet i hånden som underholdning.Forholdet til teknologi er en ting, som jeg vil være meget obs på, hvis jeg en dag får børn!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henrik Jørgensen

      Fint indlæg, som jeg synes berører et meget relevant emne. Og jeg er helt enig i dine betragtninger om, at man som forælder skal være meget opmærksom på, at børnene udvikler sociale kompetencer – og det skal vel at mærke balanceres imod at de også skal lære at være kritiske (for)brugere af sociale medier, TV og Internet. Så der er altså ikke noget, der er sort eller Hvidt her – det er langt mere nuanceret. Vær i øvrigt ikke irriteret over at nogen stempler dig som bedrevidende – det kan man jo slet ikke gøre, uden selv at virke bedrevidende 😄 Bare giv den gas med den slags indlæg – hvis de skaber debat, er det en værdi i sig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Migoglillimy

    fgdgesdxz

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mille

      Tror allerede Lilli har skrevet sin første kommentar herinde. Hvor er jeg dog stolt <3 FLOT SKAT!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Hahaha, ja! Lige præcis 😀 DYGTIG MUS

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er enig med dig, Lærke!

    Jeg kan godt forstå du er bekymret for hvordan fremtiden ser ud ift. børn og teknologi, det er jeg også. Sgu også ift. voksne.. Alle og teknologi. Det går kun den forkerte vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Lærke
    Har du set mine to sidste emails? Beklager, jeg må skrive her 🙂 Mvh Cassandra fra TJECK Magazine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Nogen gange frygter jeg, at vores generation bliver den sidste til at opleve trygheden i bare lige at kunne løbe rundt og lege med naboens børn uden overvågning, eller hvad man siger. Hvis nogen kom til skade, ledte vi bare efter den nærmeste voksen, vi var ligeglad hvem det var fordi vi kom så meget hos hinanden alligevel. Vi udviklede vores fantasi og skabte vores egne lege, fordi der er kun så mange gange rundbold er spændende. Jeg tror ligesom dig, det kan være helt naturligt at give baby iPad. Og så længe det er undtagelsen mere end reglen, gør det mig faktisk ikke noget, for man kan også lære ting af bestemte tv programmer eller af at læse (når barnet er ældre) på sin iPad. Det skal bare ikke blive en erstatning for en gåtur, eller et godt gammeldags brætspil. Du har, som altid prioriteterne i orden <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Man behøver ikke altid male fanden på væggen ift. moderne teknologi og børn. 1. Tiden ændrer sig – dvs. vi har andre og udvidede muligheder for at være sociale med hinanden i dag, end da du og særligt dine forældre var børn. Det ene udelukker ikke det andet – tvært imod. Børn og unge bruger i dag meget mere tid sammen end tidligere, da de fortsætter deres kommunikation og sociale samspil, efter fx at være kommet hjem fra skole, via de sociale medier og forskellige former for computerspil. Deres måder at være sammen på er meget mere differentierede end tidligere, og det giver altså nogle sociale og omstillingsparate børn med brede netværk, som lige netop passer ind i det samfund vi har i dag – og formentlig også i fremtiden! Det betyder ikke, at børn ikke formår at være nærværende i deres relationer og kommunikation med hinanden, hvilket leder mig til punkt 2. Efter at have arbejdet med børn i efterhånden en del år, kan jeg med ret stor (evidensbaseret) sikkerhed bakke dig op i, at børn langt fra oftest vælger computeren/ipad’en/playstation el.lign. frem for andre af de aktiviteter, som du nævner. Lige så snart der fx bliver tændt et bål på legepladsen, er computerrummet i børnehaven tomt, ligesom at børnene altid bliver mættet af spillet på ipad’en på et tidspunkt og sidenhen er at finde ved reolen med brætspil. Og børnene nyder stadig at få læst en god historie (hvad end den findes på Mofibo eller i bogform). Så det er (for at være fræk) en lodret løgn, at børn er blevet dårligere til at kommunikere og indgå i sociale samspil med hinanden – tvært i mod. Mulighederne for dette er blevet bredere, og børn er fantastiske til at anvende og skifte imellem de forskellige kommunikations- og samværsformer. Dem, der har svært ved at navigere i det, (på deres børns vegne) er de voksne (og du er kun få år fra at være, hvad man kalder en digitalt indfødt, så dit sortsyn ift. emnet overrasker mig ;-)).
    Kort sagt: Børn i dag har langt flere platforme at kommunikere og socialisere sig med hinanden på – og de er ret dygtige til at gøre det! Dvs. at deres gøren og laden på computer, ipad osv. udvikler deres evne til at kommunikere og indgå i sociale relationer. Så, som man siger: Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MOMMY-SHAMING PÅ SOCIALE MEDIER