NÅR ENS BABY BLIVER ALVORLIGT SYG

I mandags fik Kristoffer og jeg os en rigtig ubehagelig oplevelse. Lilli gik nemlig i kramper hele to gange. Det har vi cirka oplevet 5 gange før. Hun strækker arme og ben fuldstændig ud i luften, imens Kristoffer holder hende, og så tager hun hagen mod brystet og spænder og TRÆKKER IKKE VEJRET i længere tid ad gangen, imens hun bliver helt blå i hovedet. Efterfølgende får hun et lille blackout, hvor hun så trækker vejret ind og til sidst bryder ud i det mest hjerteskærende og voldsomme skrig.

Da jeg oplevede det 1. gang var Lilli kun 5 dage gammel, og 2. gang vi fik den oplevelse var for cirka 3 uger siden. Jeg skrev om den på min instagram, og fik “besked” af mine følgere på at tage den med ro, for det var meget normalt at babyer får det, åbenbart. Så jeg forsøgte at glemme de grimme oplevelser, men da det skete to gange i mandags kunne jeg ikke bare glemme det. Så vi tog til lægevagten, så lyttede på hendes hjerte og sagde, at alt lød okay, men at vi skulle kontakte lægen i morgen (altså, tirsdag). Så i går var vi til læge, og vi fik en henvisning til børneafdelingen, hvor Lilli så skal tjekkes i dag. Det kan sagtens være nogle helt normale kramper, som nogle børn får, men når ens lille baby stopper med at trække vejret og bliver blå, så tager man ingen chancer. Lægen fortalte os, at det selvfølgelig kan være epilepsi, og det er derfor, hun skal undersøges i dag.

Puha, hvor jeg bare håber at alt er okay, og hun ikke fejler noget alvorligt. Det er jo enhver forældres mareridt, at ens barn bliver sygt. Jeg tænker oftes på, hvor seje, de forældre med syge børn er. Det må være så ubeskriveligt hårdt, og jeg kan på ingen måde sætte mig i deres sted, men hold nu op, hvor må det være forfærdeligt.

Nå, men indtil videre har jeg bare brug for nogle krydsede fingre, og så håber jeg altså, at alt er i orden med min Lilli my. Jeg giver selvfølgelig en update senere på instagram: laerkejedig