Proud
I år har virkelig været et begivenhedsrigt år. Og jeg er så stolt af alt det, jeg har opnået på så kort tid. Hér er et par af de ting, der er sket i mit liv inden for det sidste år.
Jeg har mødt min fantastiske kæreste for lidt over 10 måneder siden. Det er det første punkt, fordi jeg er ret sikker på, at det er dét faktum, at jeg har mødt ham, at jeg også har opnået mange af de andre ting på listen.
Jeg fik en depression. Eller nærmere: jeg “fandt” og lyttede endelig til mig selv nok til at indse, at jeg var nødt til at gå til læge. Jeg takkede nej til antidepressiv medicin, og besluttede, at denne hér kamp skulle jeg nok klare!
Jeg valgte at blive selvstuderende det sidste halve år af min gymnasie tid, fordi jeg simpelthen ikke kunne rumme mere oppe i mit hoved. Skønt dumme kommentarer fra andre, og en del, der måske ikke var helt sikre på, jeg ville klare det.
Jeg fik job som Vikar i en børnehave. Og jeg elskede det!
Jeg startede i træningscenter.
Jeg klarede ALLE mine eksaminer (og det var 9) på én måned, uden at have læst op, stort set hele mit sidste år. OG jeg dumpede ikke én eneste eksamen.
Jeg blev student. HALLO! Jeg blev fandeme student. Jeg troede det aldrig selv, og jeg er sikker på at mange andre inderst inde ikke vidste, om jeg kunne klare det. Men jeg klarede det.
Jeg fik en masse skønne veninder. Nogle veninder, havde jeg allerede i forvejen, men genoptog kontakten med, andre mødte jeg i løbet af det sidste års tid, takket være Marie. Og det er jeg så forbandet glad for. Jeg elsker hver og én.
Jeg kom over min depression og fik lyst til at leve igen. For alvor.
Jeg startede til teater igen. Efter en pause på nogle måneder, fik jeg endelig lyst til at spille teater, synge og danse igen.
Jeg meldte mig som frivillig på en flygtninge-lejr.
Jeg fik endnu et job som vikar i en børnehave.
Jeg startede bloggen op for alvor igen. Og elsker det denne gang!
Jeg fandt den dejligste, hyggeligste lejlighed og flyttede endelig hjemmefra med min fantastiske kæreste.
Jeg ved, at mange af disse ting for mange af jer derude, bare er “Piece of cake”. Men det er det ikke for mig. Jeg har opnået mere i år på det personlige plan, end nogensinde før. Jeg hviler endelig i mig selv, og jeg føler endelig, at jeg kan gøre noget for andre mennesker, og gøre min familie stolt.
Og jeg ved godt, at der er lang vej endnu. Men nu giver jeg ikke op, det har jeg lovet mig selv. Jeg kan klare det hele nu.
Stolt er jeg ihvertfald af mig selv. Og det er det absolut vigtigste i HELE verden. Glem aldrig det!
Så fint indlæg, søde Lærke.