BLOG CHALLENGE #2

STRESSED, DEPRESSED AND NOT EVEN WELL DRESSED

IMG_1456 IMG_1456

1 dag af blog challenge er altså en lille “sådan går det altså her”-opdatering.

Kort sagt, har jeg det jo godt. Tror jeg. Jeg har det faktisk rigtig mærkeligt, de hér dage. Jeg har lyst til at græde hele tiden, jeg er ked af det uden overhovedet at kunne sætte ord på det. Det er lang tid siden, jeg har haft det sådan. Da jeg var i allerbedst kontakt med mit “sensitive jeg”, havde jeg det tit sådan at jeg græd uden at vide hvorfor, men de sidste 4 måneder har jeg næsten ikke haft det mærkeligt i kroppen. Det føles næsten som da jeg havde en depression, men jeg kan bare ikke selv se, hvad jeg skulle gå og være ked af lige nu. Jeg har det jo godt, min familie er skøn, mine venner er fantastiske, der er ikke noget at sætte en finger på. Og så er jeg alligevel ked af det.

I mange år vidste jeg intet bedre end at være alene hjemme. Jeg kunne læse en bog, se serier, lave god mad, træne, gøre hvad jeg ville i mit eget rum, følge min egen tidsplan, men de seneste måneder har jeg ikke villet være alene. Jeg keder mig, når mine veninder er på ferie, når mine forældre ikke er hjemme, og jeg bliver ked af det, når jeg er alene, hvor jeg før blev mest ked af at være sammen med mange mennesker på én gang. Så på en måde har jeg vel ændret mig. Jeg ved ikke om man kan sige at jeg er blevet mere eller mindre sensitiv, men noget er der ihvertfald sket, og det er mærkeligt at vende sig til.

Jeg savner mennesker og liv. Jeg hader sommerferie lige pt.

10 kommentarer

  • Camilla

    Jeg kender følelsen. Har det på præcis samme måde, og oveni er jeg flyttet hjem i nogle ugers tid, inden jeg flytter ind i en ny lejlighed. Så selvom jeg burde være glad for der sker nogle nye gode ting, så går jeg også og har den følelse i kroppen som du beskriver. Rigtig øv. Så jeg går også og hader sommerferie pt. .. Vil så gerne igang igen med studiet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • olivia

    Dine ben, lige for tiden ikk… Lækreste stænger ever!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det tror jeg er meget normalt, når man bare er hjemme uden noget at give sig til – om man er sensitiv eller ej, så bliver jeg også ked af det, hvis jeg føler lidt jeg spilder tiden, eller er for doven… Det ene eller det andet. 🙂

    Find på noget at lave, eventuelt en ugeplan – så kan man også gå og se frem til noget. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Helt andet spørgsmål. Skulle du ikke havde haft lavet en tattoo med Marie, men nu husker jeg nu du har sagt du ikke vil have flere? Hvad skulle i havde haft som ikke blev til noget, hvis det okay jeg spørger!

    Btw håber du snart får det bedre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • fatima

    du må finde på en udfordring/opgave der kan tage noget af dit fokus og som self. også er underholdende, og ellers skype derud af med dem du savner 🙂 håber tingene vender sig! i hvertfald godt indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg kender det alt for godt. Har det på samme måde. Det ikke rart. Man ved ikke hvad der er op eller ned, man ved bare at man er ked.
    Min kæreste spørger mig også om hvad der er galt, men det kan jeg ikke svare ham på. Jeg elskede at være alene. Nu hader jeg det. Når min familie er væk så føler jeg mig nede og når min kæreste sover hos sig selv, så kan jeg ikke engang sove.
    Så det jeg prøver at sige er. Jeg kender det godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhh. Hvor er det mærkeligt (og rart) at læse, at man ikke er den eneste, som synes, at det der sommerferie er lidt noget møg. Jeg er særlig sensitiv ligesom dig, hvilket jeg først har fået fastlagt i sidste uge, samtidig med, at jeg er meget ekstrovert. Jeg har derfor utrolig svært ved ikke at være omgivet af mine veninder, fordi det jo er sådan, jeg lader op. Ligesom dig har jeg det jo også meget godt, i hvert fald set udefra, men sommerferie er altså bare noget mærkeligt noget. Knus

    http://www.mitfinurligeunivers.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en typisk reaktion efter en stresset periode. Du har brug for ro, men din krop kan ikke falde til ro med mange stresshormoner i kroppen, og du blir rastløs og utilpas. Det er stinkende ubehageligt, især når man har ferie, og det gerne skulle være hyggeligt og rart.
    Håber, du har en god lang ferie, så du kan nyde sidste del.
    PS: Titlen er så fin. Du kan noget med ord….

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLOG CHALLENGE #2