STRESSED, DEPRESSED AND NOT EVEN WELL DRESSED

1 dag af blog challenge er altså en lille “sådan går det altså her”-opdatering.

Kort sagt, har jeg det jo godt. Tror jeg. Jeg har det faktisk rigtig mærkeligt, de hér dage. Jeg har lyst til at græde hele tiden, jeg er ked af det uden overhovedet at kunne sætte ord på det. Det er lang tid siden, jeg har haft det sådan. Da jeg var i allerbedst kontakt med mit “sensitive jeg”, havde jeg det tit sådan at jeg græd uden at vide hvorfor, men de sidste 4 måneder har jeg næsten ikke haft det mærkeligt i kroppen. Det føles næsten som da jeg havde en depression, men jeg kan bare ikke selv se, hvad jeg skulle gå og være ked af lige nu. Jeg har det jo godt, min familie er skøn, mine venner er fantastiske, der er ikke noget at sætte en finger på. Og så er jeg alligevel ked af det.

I mange år vidste jeg intet bedre end at være alene hjemme. Jeg kunne læse en bog, se serier, lave god mad, træne, gøre hvad jeg ville i mit eget rum, følge min egen tidsplan, men de seneste måneder har jeg ikke villet være alene. Jeg keder mig, når mine veninder er på ferie, når mine forældre ikke er hjemme, og jeg bliver ked af det, når jeg er alene, hvor jeg før blev mest ked af at være sammen med mange mennesker på én gang. Så på en måde har jeg vel ændret mig. Jeg ved ikke om man kan sige at jeg er blevet mere eller mindre sensitiv, men noget er der ihvertfald sket, og det er mærkeligt at vende sig til.

Jeg savner mennesker og liv. Jeg hader sommerferie lige pt.