A BIT OF EXPLAINING

Jeg lovede jer jo lidt forklaring på min pludselige forsvinden fra blogland. Som jeg allerede har forklaret, har jeg følt mig uinspireret.
Jeg har, for tiden, fået rigtig, RIGTIG(!) mange dårlige kommentarer på bloggen, hvilket egentlig bare har slidt mig ned, og gjort mig umotiveret… Jeg har også fået kommentarer og mails som:
“Er det ikke svært at leve op til din søster, Marie? – Hun har det perfekte liv” Og “Er det ikke svært at se din søster blive elsket højere af dine forældre end dig selv?” og “blogger du kun for at træde i din søsters fodspor og få succes?”

Svaret er: NEJ, NEJ, og NEJ. Min søster og jeg er MEGET forskellige, også mere, end I tror. Vi lever efter meget forskellige principper, og vi vil noget forskelligt med vores liv. Vores forældre elsker os lige højt, og har givet os kærlighed og støtte, uanset hvor vi har været i livet.

Jeg er altid blevet sammenlignet enormt meget med marie, her på bloggen, men faktisk aldrig af de mennesker, der kender os. Jo, vi ligner hinanden, og ja – vi går begge meget i sort, men vi har jo vidt forskellige måder at både blogge og klæde os på.
Marie bruger stort set alt sin tid på bloggen, for når hun ikke blogger, så tager hun billeder, eller godkender kommentarer, og så videre.
Jeg, derimod, blogger kun, når jeg selv har lysten, tiden og engagementet til det. Udover det, er Maries blog udelukkende en modeblog, hvor min blog vidst roligt kan puttes i en masse kategorier, men ihvertfald er den meget mere personlig, end Maries.
Jeg vil ikke sammenlignes med Marie længere, for det er jeg ærlig talt træt af. Ikke fordi, jeg ikke synes at hun er dygtig, smuk og sød, eller fordi jeg ikke er stolt af hende – for det er jeg! –  Men simpelthen fordi jeg gerne bare vil være Lærke. Ikke Lærke, Marie fra Vildekaniners lillesøster.

Men nu er jeg her altså igen, only god knows why, og jeg er ved at begynde på en frisk! Om kun få måneder, begynder jeg forfra, og jeg glæder mig. Jeg skal nemlig begynde på HF på Haslev Gymnasium og HF. Som de fleste nok ved, har jeg været gymnasieelev halvandet år på Næstved Gymnasium og HF, indtil februar 2013, hvor jeg droppede ud. Èn af de sværeste beslutninger i mit liv, men hold KÆFT, hvor er jeg bare glad for den. Jeg hadede det gymnasium som pesten, og det har kun gjort mig ondt, de sidste to år af mit liv. Jeg er lykkelig over at have sluppet væk fra det, og jeg GLÆDER mig til at begynde i skole igen!

Der fik I vidst en ordentlig forklaring på mit fravær de sidste par uger.