MY BIG, FAT EGO
Det er nu efterhånden lang tid siden, vi har haft et personligt indlæg hér på bloggen, så here we go. Hver torsdag vil der være personlige indlæg fra min side, så hvis I har nogle ønsker til, hvad I vil vide om mig, så skriv en kommentar under dette indlæg!
Jeg vil starte med at komme med en lille update på min liv atm.:
Det er nu 2 måneder siden, jeg droppede ud af 2.g på Næstved Gymnasium, og jeg har det rigtig godt. Jeg er ofte ked af det af uforklarlige årsager, men jeg bliver hjulpet igennem en hverdag, som altid ender med at være god. For tiden laver jeg faktisk ingenting, andet end at være på eventyrteatret, hver tirsdag, og så træne to gange om ugen. Ud over det, er jeg selvfølgelig sammen med mine veninder og min kæreste flere gange om ugen, men der skal ikke meget til, før jeg føler mig for presset og overbooket.
Overskriften til indlægget er egentlig lidt en joke. For den matcher vel de fleste af mine haters tro om bloggere: – at de har et kæmpe, fedt ego, er selvsikre og tror på dem selv. Men lige præcis hos mig, er det måske ikke så sandt. Jeg er inderst inde meget skrøbelig, har svært ved at stole på folk og bliver meget let ked af det, hvis jeg får bare den mindste smule kritik. Denne mistillid til andre mennesker, skyldes nok, at jeg, som de fleste af jer, nok ved, blev mobbet som barn, og gik under med en spiseforstyrrelse. Se mine indlæg om dette her her og her. Det er hårdt for mig at skrive så åbent om min fortid, som jeg har gjort på bloggen, men mit håb er, at min historie når ud til alle de piger, der sidder med samme tanker, den dag i dag. Det er ikke for at få opmærksomhed, som jeg har hørt rygter om, at der er nogle stykker, der går og snakker om, men det er for at vise, at der er håb, og at alting nok skal gå.
Ud over det, er jeg faktisk fantastisk glad og det er dejligt at være fri for dømmende blikke og bagtalning på gym. Nu skal jeg bare have skaffet mig et job – ikke at bloggen ikke er nok, men jeg vil gerne ud af døren noget mere. Jeg faktisk rigtig glad, og da vejret bliver bedre og bedre, biver mit humør også bedre, og min lyst til blogging stiger. Jeg håber at I har det fantastisk derude, det er SKØNT at være tilbage!
Synes det er flot du er så åben omkring det. Har selv haft anoreksi da jeg var yngrer, og noget af det jeg fandt mest trøst i var de historier om dem som fik livet igen. Nu er jeg ved at tage en uddannelse, hvor igennem jeg forhåbentlig kan hjælpe andre 🙂