LAST WEEK UPDATE
Jeg har haft den mest travle uge i meget lang tid – men for første gang længe, har jeg ikke følt mig stresset over at lave noget hver dag. Jeg har været sammen med mange forskellige veninder, denne uge – alle sammen nogle af mine aller tætteste, og så var jeg i byen både fredag og lørdag. Fredag var jeg også i københavn med min klasse, og bagefter kørte min veninde, Stine, og jeg rundt i københavn, og pludselig havde jeg brugt hele min løn og SU på shopping – og I skal nok få det hele at se! Søndag inviterede Marie, min mor og jeg ud at spise til frokost, og ellers lavede jeg bare en masse lektier, afleveringer og så film fra da Marie og jeg var små.
Jeg er rigtig glad for tiden – jeg hører musik, shopper, ser gode serier, griner og hygger med dejlige mennesker. Jeg vil også gerne lige benytte lejligheden til at takke jer alle sammen for den opbakning, jeg har oplevet fra jer, de sidste par uger – det betyder SÅ meget, at jeg har jer og bloggen.
Der er simpelthen ikke noget mere hyggeligt end at se barndomsfilm! Og at læse om dig og Maries søsterforhold, det er simpelthen så beundringsværdigt, hvordan I har det med hinanden 😀