HVORDAN SER VORES BØRNS FREMTID UD?
I dag snakkede jeg med en veninde om et meget relevent emne. Nemlig børn og fremtiden. For jeg synes i stigende grad, at man ser børn nærmest udelukkende bliver underholdt af mobiler, ipads, computer og fjernsyn. Og jeg synes det er skræmmende.
Og det handler selvfølgelig ikke om, at man ikke må sætte sine børn foran fjerneren en gang i mellem. Men det handler om at stimulere børnenes evne til at befinde i sociale sammenhænge sammen med andre børn og voksne, størstedelen af tiden. Ikke lade dem blive så opslugt af en verden i et Ipad-spil, at de næsten ikke kan finde ud af, hvad der er virkelighed, og hvad der er spil, fordi de mest befinder sig i spillets verden.
Jeg synes virkelig, vi går en skræmmende fremtid i møde, hvis vores børn bliver så dårlige til at kommunikere, som mange er nu. Jeg kender flere børn, som kan sidde timevis uden at sige et ord til hinanden, fordi de sidder med ipadden i hånden. De snakker ikke engang om spillet længere. Altså, da jeg var lille, spillede vi nogle gange computer sammen. Men der sad vi måske 10 børn foran computeren, og snakkede om spillet. Computeren gav os nemlig noget socialt. Men den tid er åbenbart ovre, for nu vil børn ikke nærme sig hinanden, ikke dele ipadden for at lade alle spille, og ikke snakke om, hvordan man spiller spillet.
Jeg vil virkelig sørge for at lave en masse ting med mine børn. Lilli skal lære at spille brætspil, hun skal med ud i haven og gynge, og hun skal med ud og gå tur og klatre i træer. Hun skal have legekammerater på besøg, lige så tit, vi kan overskue det, og hun skal lære, at der også en en verden uden for mobilen, computere, fjernsynet, ipadden og så videre.
For det handler ikke om at forbyde de tekniske apparater – for jeg bruger jo også min mobil, computer og ipad en del. For det er nemlig en del af mit arbejde – og jeg synes også at det er fint, at børn ved, hvad det er, hvad det gør og sådan, men bare de også ved, hvordan det er at leve UDEN disse ting.
Vi hører tit: “Ej, men jeg gider simpelthen ikke kæmpe med ham/hende i dag, så jeg lader ham/hende bare spille på ipadden”, og det er netop dér, det er galt, hvis du spørger mig. For det er fint at gøre en gang i mellem til at distrahere, så man som forældre kan få ryddet lidt op eller lavet mad – men den duer ikke hver gang. Desuden tror jeg ikke på, at børnene ALTID ville vælge ipadden frem for at spille et spil eller gå en tur med mor og far. Det er simpelthen fordi, at vi som forældre bliver mere og mere dovne, og ikke orker at lege med vores egne børn. Og hvordan skal de så lære deres børn at lege? Forstår I, hvad jeg mener?
Og sidst men ikke mindst: Dette er ikke et fordømmende indlæg (ihverfald ikke min intention at lyde fordømmende), for jeg VED, at jeg også får dage, hvor jeg sætter Lilli i sofaen med en Ipad eller lignende, for at underholde hende – det er blot en heads up – for jeg tror slet ikke, at vi er klar over, hvilken fremtid, vi bygger for vores børn, når vi ikke lader dem indgå de samme sociale relationer, som da jeg for eksempel var barn.
Virkelig godt indlæg Lærke, jeg er fuldstændigt enig med dig!
Det kunne være spændende at høre dit syn på hvad du synes om forældre, der lægger billeder ud af deres børn på de sociale medier – ligesom du selv gør med din smukke Lilli. Jeg har en bror som har to døtre, og hans kone og ham har bedt resten af familien om ikke at lægge billeder ud af børnene nogle steder på nettet (det gør de heller ikke selv, kun billeder af feks vuggen, legetøj osv) fordi at de vil have, at deres børn selv skal kunne vælge, om de har lyst til at blive vist frem på den måde, når de bliver gamle nok. (Min bror brugte eksemplet, at det kan godt være, at min niece ikke synes det er særligt fedt, at fremmede mennesker måske har set hende kun iført ble når hun bliver ældre) En idé jeg et eller andet sted godt kan følge dem i, men det kunne være interessant at høre andres synspunkter. God aften.