Verdens skønneste ferie part 1 – en dårlig start!

I søndags skulle vi flyve. Vi ankom til Kastrup lufthavn 2,5 timer før tid – og mine forældre kørte os. Da vi havde checket in på forhånd på min mobil, gik det hurtigt, og vi havde kun håndbagage med, hvilket betød at vi bare lige skulle igennem security, og så kunne vi ellers slappe af og spise aftensmad i lufthavnen. Da vi endelig var kommet igennem den lange kø til security, ringer Kristoffers telefon. Han har glemt sin pung i mine forældres bil – og der ville gå en times tid før de var der med pungen, men de var ikke helt sikre på, præcis hvor længe der ville gå.

FUCK, tænkte jeg.. Men så måtte vi jo finde en vej at komme ud på. Vi prøvede at få kontakt til personalet, men de havde meget travlt. Endelig fik vi fat på en sød dame, som stod i security. Vi spurgte, hvordan vi kunne komme ud – og hun fortalte os, at det kunne vi faktisk ikke. For det flyselskab, vi skulle flyve med, kunne man kun bruge indtjekningen én gang, og den gang havde vi jo brugt. Men så fik hun ondt af os, og hun hjalp Kristoffer ud. Mens jeg måtte sidde alene i en varm lufthavn med en stor mave, og hverken mobil eller noget andet til at underholde mig. For Kristoffer skulle jo bruge vores boardingpas til at komme igennem security, når han kom tilbage, og det var på min mobil.
Heldigvis var det nok verdens sødeste dame, der hjalp os, og hun kom med vand til mig flere gange, og spurgte også om jeg ville låne hendes private mobil til at ringe til Kristoffer – som selvfølgelig ikke tog telefonen…

ENDELIG dukkede Kristoffer op – og så var der stress på. Vi havde 25 minutter til at nå gaten, inden den lukkede, og vi havde hverken spist eller købt bøger til flyveturen, som vi havde planlagt.

ØV for en start. Aldrig har jeg været så presset, og hvis ikke damen fra security havde været så sød og venlig, tror jeg ærlig talt, jeg havde født!
(Sjov historie): Da jeg sad og ventede på Kristoffer, fik jeg tabt et glas vand på gulvet. Det resulterede i, at omkring 20 mennesker i løbet af den halvanden time, jeg ventede, troede at mit vand var gået – og var ved at ringe til sygehuset og alt muligt, ha ha!

Efter 3,5 time ankom vi til Malaga lufthavn, fik vores bil, som vi havde betalt for, MED forsikring, hjemmefra – men det viste sig, at den forsikring åbenbart ikke var nok, og vi måtte derfor betale 1500 kroner ekstra for at få den. Vi var virkelig heldige den dag, kan I nok høre. Nå, men efter en time på motorvejen og gennem bjerge, ankom vi endelig til det skønneste hotel, med den fineste, fine udsigt! Og så sov vi. Klokken var nemlig blevet 01.00, og vi ville gerne være friske til om mandagen…

I morgen kommer der endnu et indlæg om vores første rigtige dag – følg med!