Sweater-weather

Min mave er eksploderet!

IMG_2243
I dag er jeg 13 fulde uger henne. Det er lidt vildt. Jeg ser altid frem til torsdag, fordi jeg ved, at så starter en ny uge. Der er et par der har henvendt sig, og fortalt at I ikke forstår de her tal. Det gjorde jeg heller ikke selv, før jeg blev gravid. Men hér er en lille hjælp: Hvis der for eksempel står 12+5 – det betyder, at man er 12 fulde uger og 5 dage henne. Så I dag er jeg 13+0, hvilket altså betyder 13 uger og 0 dage. Og det betyder faktisk, at jeg netop er trådt ind i den 14. uge. Ja, det er lidt forvirrende, men så snart der står 13 + noget, så påbegynder man en ny uge, som så ender ud i at man er 14 fulde uger henne – så når man er 13 uger henne, er man faktisk startet på den 14. uge.

Okay, en lidt lang forklaring, men jeg kan huske, at jeg selv altid har synes det var så mega frustrerende, at jeg ikke vidste hvad det betød!

Dét, jeg egenligt ville med indlægget var sådan set bare at vide min efterhånden store mave. Jeg ved virkelig ikke hvad der er sket, men hvis I kan huske det billede, jeg lagde ud for 3 uger siden, er maven seriøst eksploderet! Jeg kan desuden slet ikke trække den ind mere, og min navle er begyndt at trække sig ud mod maven. Det ser ret vildt ud. Jeg tror mange gravide glæder sig til den dag, man begynder at kunne se det ordenligt – jeg kan stadig passe det meste af mit tøj, bortset fra mine BH’er, som for længst er blevet for små – men jeg er faktisk slet ikke skræmt ved tanken om at vokse ud af mine bukser og lignende. Jeg ved, at det hører til at blive gravid. At blive tyk og fed – og jeg er virkelig helt okay med det! Jeg er en ung, slank, frisk, og sund pige, som nok skal blive slank igen efter graviditeten – og hvis ikke? Ja, hvad så? Jeg bliver mor – og det er så meget vigtigere end at have en slank og perfekt krop for mig.

3 kommentarer

  • Sofie

    Kære Lærke!
    Jeg er virkelig rørt over hele din indstilling omkring det at blive mor. Det er vildt fedt, at du vælger at blive mor i en ung alder fordi det er det rigtige for dig og din kæreste. Det provokerer mig virkelig meget, at der er en del mennesker der ser ned på unge mødre. Hvorfor er det nødvendigvis dårligt at blive mor i en ung alder? Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Jeg havde selv unge forældre, der begge studerede på universitetet mens de fik mig. Og det var helt perfekt!! Hvad de ikke havde i penge, havde de til gengæld i tid og overskud. Studielivet var langt mere fleksibelt end det efterfølgende arbejdsliv. Det vigtigste må da for pokker være om barnet får en opvækst med kærlighed og omsorg – og det er jeg sikker på at dit barn får! <3.

    Held og lykke med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Hvor er du bare sød! Det er jeg glad for, du skriver! Jeg må indrømme, at jeg altid har haft et lidt “anstrengt” forhold til unge mødre. Selvfølgelig ikke alle – men dem, der ved, de ikke kan tage hånd om deres barn – eller om dem selv for den sags skyld. Og jeg er bare så bange for, at mennesker vil sætte mig i den bås. Men det tror jeg heldigvis ikke. Synes jeg virker nogenlunde ansvarlig, haha 🙂

      God dag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Alder har intet at gøre med “talent”. Er du en god mor er du god som 20 årig og 30 årig. Er du en “dårlig mor” er du det som 20 årig og 30 årig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sweater-weather