Student 2015

Jeg har lovet nogle af jer et “Studenterhue-uge-agtigt-indlæg”, så hér kommer det!

Efter 4 års slid og hårdt arbejde, fik jeg endelig hue på i år. Som nogle af jer ved, startede jeg på Næstved Gymnasium på STX i 2011. Først halvandet år efter fik jeg modet til at droppe ud, efter en meget, meget lang og dårlig periode. Jeg gik i 2.g, og jeg tror helt seriøst kun at jeg fik opbakning fra 3-5 personer i min beslutning. Ingen forstod at jeg ville droppe ud, når jeg kun havde halvdelen af gym tilbage. Men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg havde igennem en periode på næsten et år lidt af næsten konstant halsbetændelse, indimellem nogle gange med bihule og lungebetændelse. Jeg fik erklæret kyssesyge, og endelig fik jeg en “ordentlig” grund til ikke at være i skole alle ugens 5 dage. Min krop sagde simpelthen “STOP” – fordi jeg ikke selv kunne.

Jeg havde en enormt dårlig til på Næstved Gymnasium. Jeg klingede på ingen måde med mine klassekammerater, selvom jeg faktisk synes at alle var meget flinke og rare. Jeg blev ikke inviteret med ind i nogle af “grupperne” i klassen, og det tog enormt hårdt på mig. I den periode var stort set hele Næstved rigtig meget imod blogging. Selve gymnasiet rummede omkring 1500 elever med 34 elever i min klasse – og jeg kom fra en lille friskole med kun 80 elever i grundskolen. Jeg var 15 år gammel, og havde stadig rigtig meget at lære om mig selv.

Da jeg droppede ud, gik jeg igennem endnu en svær periode. Jeg fik enormt lavt – både selvværd – og selvtillid. Jeg troede simpelthen ikke nok på mig selv, og jeg kunne ikke lide at kigge mig selv i spejlet, og sådan havde det altså aldrig været.

Jeg tog den beslutning, at starte på Haslev gymnasium på HF – min bedste beslutning, nogensinde. Jeg ville væk fra Næstved, men alligevel ikke væk fra det hele, så Haslev var en god løsning. Min klasse var fantastisk, og ingen kendte mig eller havde fordomme om mig på forhånd. Lige hvad jeg havde brug for. Jeg fandt mig selv, langsomt. Jeg lærte om min sensitivitet og jeg lærte nogenlunde at håndtere det. Det første år gik let og smertefrit. Det andet år var mindre nemt. Jeg blev hurtigt overstimuleret, og kunne slet ikke koncentere mig om, hvad der blev sagt ved tavlen, hvis der var én der sad og spiste imens for eksempel. Jeg havde endnu en meget svær periode, og tog, helt alene – og med hjælp fra min vejleder på skolen – den beslutning, at starte selvstudie, det sidste halve år af min gymnasietid. Jeg havde fået en depression, så  det halve år brugte jeg nok mest på at blive glad, finde glæden ved de gode ting, og skubbe de dårlige ting væk. Jeg læste sjældent, men alligevel lykkedes det mig at få hue på og bestå alle mine eksaminer – ovenikøbet med gode karakterer!

Den dag, jeg fik hue på, kan ikke beskrives. Jeg havde været oppe i 9 eksaminer på kun én måned, og jeg havde været mere stresset end nogensinde! Men jeg klarede det! Jeg klarede det fandeme! Min storesøster, Marie gav mig hue på, og da vi kiggede hinanden i øjene, græd vi begge to af glæde.

Fredag holdt jeg studenterfest for 50 venner og familie – én af de bedste dage i mit liv. Søndag kørte vi vognkørsel, og efter det, var min studenteruge slut. Jeg har siden da både fået job, og er blevet så sindssygt meget glædere. En byrde er væk fra mine skuldrer, og jeg er så stolt af mig selv.