Når man arbejder med sit indre i stedet for det ydre
Det sidste halve år er gået fantastisk hurtigt. Ærlig talt, så ved jeg ikke rigtig, hvor tiden er blevet af. Inde i min krop kan jeg godt mærke, at der er gået noget tid. Det føles næsten som om der er gået et helt liv.
Jeg arbejder med mig selv hver eneste dag, og hver dag bliver jeg mere og mere sikker på mig selv. Jeg føler faktisk endelig at jeg har “fundet mig selv”. Jeg bekymrer mig ikke længere så meget om, hvad alle andre tænker om det, jeg foretager mig. Jeg er selvfølgelig stadig en ung og usikker sjæl, så jeg bliver stadig påvirket af andre menneskers holdninger omkring mig, men jeg er blevet bedre til at lære at “sortere” de mennesker fra, hvis mening egentlig ikke burde røre mig.
På mange måder føler jeg, at jeg er vokset fra min sensitivitet. Men det kan man jo ikke. Man kan lære at håndtere og arbejde med det, og det må man sige, jeg virkelig har. Siden jeg mødte Kristoffer – og siden jeg blev student i sommer, er jeg blevet bedre til at være sammen med mange mennesker ad gangen, og har faktisk rigtig svært ved at være alene nu. Før elskede jeg mine “ene-aftener” i sengen med en serie, men nu kan jeg højst klare 1 dag alene om ugen, og det er virkelig et maks. Jeg nyder at være sammen med mine veninder, og jeg bruger også tid med gamle – som nye – veninder mindst 3 gange om ugen. Det er så skønt, endelig at føle sig tryg i selskab med andre mennesker.
Selvfølgelig oplever jeg også min sensitivitet endnu mere i andre sammenhænge. Jeg er stadig meget følsom – især på andres vegne. Jeg kan blive ked af det på børns vegne, og jeg er god til at “se ind i andres liv” og “føle, hvad de føler” – især børn. Og det er en kæmpe gave, når man først har lært at arbejde med det!
Jeg tror egentlig, at det eneste, jeg har gjort, er at komme ud af sengen. Jeg er blevet langt bedre til at tage initiativ, og så har jeg lært, at det ikke kun er det ydre, der tæller – slet ikke hvis du er sensitiv, så er det altid det indre du skal arbejde med først. Så kommer det andet helt af sig selv.
Flot skrevet.
og dejlig at høre at du er kommet så langt, hvilket er rigtig langt når man snakker om sensitivitet.
Jeg er selv særlig sensitiv, hvilket også var din blog der hjalp/hjælper mig til at forstå mig selv meget bedre. jeg tror aldrig vi får helt ro. men bare det at du nu nyder dine veninder og alle andre, er så sejt !