EGOIST ELLER REALIST?

Okay, nytår: Lige om hjørnet. 2016 er snart ovre, og det har været mit mest begivenhedsrige år, nogensinde. Jeg har været gravid. Jeg har været på ferie med Kristoffer. Jeg er blevet mor. Jeg er flyttet i hus. Jeg har endelig fundet mig selv. 2016 har uden tvivl været det bedste år, nogensinde. Og hårdeste – bestemt!

Jeg har aldrig behøvet at lave andet end bare være mig. Jeg har været en egoist – som så mange andre, unge mennesker. Og at være en egoist er så absolut okay. Og jeg har nydt godt af at være mere eller mindre egoistisk i 20 år af mit liv. Men den dag der var to streger på graviditetstesten, ændrede hele min verden sig. Jeg havde nemlig ikke længere kun mig selv at tænke på. Jeg havde et lille liv i min krop. Jeg kunne ikke længere fylde mig med alverdens parfumer, farve mit hår, som jeg havde lyst, drikke alkohol og så videre. Jeg skulle nemlig passe på det lille liv i min mave. Lige siden den dag – den 23. november 2015 – har jeg tænkt på Lilli alle 24 timer i døgnet. Jeg har passet på hende, givet hende mad, trøstet hende, puttet hende, leget med hende, fået hende til at grine og elsket hende ubetinget.

Men nu er det altså min tur til at være egoistisk. Jeg har nemlig overvejet mine nytårsplaner i over et halvt år nu. Burde jeg blive hjemme med Lilli? Eller burde jeg takke ja til tilbuddet om at feste i København med min søster, hendes kæreste, min kæreste og andre venner? Først sagde jeg ja! Men så blev Lilli født, og jeg kunne ikke bære tanken om at skulle være væk fra hende i mere end 10 minutter. I næsten 5 måneder, har jeg været sammen med Lilli nærmest non-stop – og det elsker jeg jo. Men på den anden side, så tror jeg virkelig, jeg har godt af at komme ud. Gøre mig fin til nytår – drikke champagne, spise god mad og feste med nogle af mine favorit-mennesker. Så det gør jeg altså. Og er jeg så en egoist – eller en realist? For jeg e nødt til at være realistisk:Hvis jeg skal være hjemme med Lilli HVER dag i hele min barsel – altså et helt år – så bliver jeg jo vanvittig.

Derfor er min beslutning altså landet på at jeg tager afsted til nytår. Mine forældre skal passe Lilli sammen med flere af deres bedste venner. Og hun kunne ikke være i bedre hænder. Desværre er Lilli ikke så god til flaske, da jeg jo ammer hende. Jeg håber dog at hun vil tage flasken lige netop den dag. Sundhedsplejersken har heldigvis sagt god for at jeg tager afsted, og har sagt, at Lilli nok skal spise, når hun er sulten nok. Ellers må hun jo få mælken i en kop i stedet. Og grød kan hun heldigvis også spise.

Lige nu glæder jeg mig ihvertfald helt vildt til ENDELIG at komme ud. Og jeg er meget spændt på, hvordan aftenen og natten bliver, uden min Lilli.