Jeg brokker mig over folk, som brokker sig

Jeg synes at være stødt ind i en ny dille på instagram. Mødre, som brokker sig HELT VILDT. Sådan nogle mødre, som skriver, at de ikke elskede deres baby fra de blev født. Dem, som skriver, at de synes at det er hårdt hele tiden og altid og så videre. Og andre, som bare synes at det er herre sejt og modigt, når man står frem og siger, at man for eksempel ikke elsker sine børn hele tiden.

Noget, jeg også har bidt mærke i, er de negative ord, jeg møder på min vej, når jeg fortæller, hvor dejligt, nemt og fantastisk det er, at være blevet mor. Jeg hører næsten ikke andet end: “Bare vent”, “det bliver meget hårdere”, “Det fortsætter ikke sådan”, og så videre. Ved du hvad? Måske gør det! Og vær dog lidt glad på mine vegne.

Hvad er det lige for en trend? Det er åbenbart kun okay at synes det hele er noget lort. Selvfølgelig er det da okay at reagere sådan på at have fået børn! Der er virkelig intet, der er rigtig og forkert. Men hvorfor er det lige, at os, der har synes det har været det mest fantastiske fra day one, ikke får lige så mange rosende ord med på vejen? Hvorfor er vi ikke mega seje og gode mødre? Er vi ikke alle det, eller hvad? Jeg bliver faktisk en smule stødt. Jeg har selvfølgelig rigtig svært ved at sætte mig ind i de mødres tankegang, og jeg har faktisk rigtig ondt af dem! Ikke, at det er forkert, at de har det sådan, men det er da synd, ikke at elske sit barn, have det hårdt og være træt hele tiden! Det ønsker jeg ikke for nogen som helst! Så hvorfor er det lige, at de mødre får så mange opbakkende ord , og får at vide, at det er vildt sejt? De burde få at vide at DE er vildt seje, at selvom de har det sådan, så mestrer de mor-rollgn! Og at det er hamrende synd for dem! For det er det sgu da. Hvem ønsker ikke at have det let fra start?

Det skal lige siges, at dette ikke er en kritik af nogen som helst. Tvært i mod. Før du kritiserer mit indlæg og bliver sur – så gennemlæs det lige en gang mere. Jeg er ikke ude på at såre nogen. Det er jeg faktisk aldrig.