SLÅ TIDEN IHJEL, FORKÆL DIG SELV - OG TJEN PENGE PÅ EOVENDO

DET DÉR MED MANGLENDE OVERSKUD

Fotografi den 12-07-2016 kl. 12.16 #2
Okay, nu er jeg virkelig ved at være træt af at være gravid – ærlig talt. Min graviditet har faktisk været, hvad jeg vil kalde en dans på roser – men nu er det altså ikke sjovt længere.

Jeg har SÅ svært ved at falde i søvn, selvom jeg er helt absurd træt, 90% af døgnet. Jeg kan ikke længere sove til middag, som jeg kunne før, og om aftenen sover jeg tidligst klokken 2. Jeg tisser minimum 7 gange om natten (MINIMUM), og det er virkelig hårdt at komme op ad sengen. Jeg forsøger at lave noget hele tiden, for at få tiden til at gå. Jeg har faktisk ikke haft én eneste slappe-dag i næsten 3 uger, selvom det nok i virkeligheden er det, min krop har allermest brug for. Men jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Ventetiden, altså. Når jeg endelig har et par timer for mig selv herhjemme, bruges de på at rydde op, pakke hospitalstaske om og om igen, støvsuge og så videre.

Jeg har slet ikke lyst til at ligge og lave ingenting. For min krop er så spændt og utålmodig, at jeg virkelig ikke laver andet end at tænke på, hvornår fødslen mon går igang. Det er så frustrerende at glæde sig så meget til noget, så stort og vigtigt – og ikke engang kunne forberede sig, sådan “rigtigt”. Jeg aner jo ikke, om jeg føder om 4 timer, eller om jeg går 14 dage over tid, og derfor først har min lille pige om en hel måned!

Ud over det, så begyndte jeg at følge MINDST 20 instagrammere, som var gravide med termin omkring min, da jeg blev gravid. De har så alle født nu – alle lidt før tid. Ej, men det er jo bare tarveligt!

Nu tror jeg, jeg vil smutte – jeg skal nemlig til København om lidt og til middag med en masse skønne og smukke mennesker – mere om det, senere!

2 kommentarer

  • Ditte

    Sørg alligevel bare for at hvile i løbet af dagen. Bare et tip. Du får brug for overskuddet og kræfterne så snart fødslen går igang ( min tog knap 3 dage!). Fødte for 8 uger siden og gik 2,5 uge over. Kedede mig som død ind i helved, men ville virkelig gerne undgå at blive sat igang grundet stor risiko for ve drop (som jeg så endte med alligevel!). Jeg kunne heller ikke sove og vågnede en trilliard gange, men hvile om dagen tvang jeg mig til. En fødsel er det ultimative hårdeste man kommer ud for som kvinde og man bruger muskler man ikke troede man havde så endelig hvil dig! Når det så er sagt så pøj pøj med det – det er den vildeste oplevelse og slet ikke noget man kan forbedrede sig på 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Jeg forsøger virkelig også at få sovet til middag! Håber, det bliver bedre 🙂 Og tillykke med det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SLÅ TIDEN IHJEL, FORKÆL DIG SELV - OG TJEN PENGE PÅ EOVENDO