VENNER ER DEN FAMILIE, DU SELV VÆLGER

Det her er min egen, lille familie.
Hvis der skulle være plads til hele min familie på billederne, skullevi virkelig stå tæt samlet, for min familie er enorm. Jeg har en mor, far og en storesøster. Jeg har bedsteforældre, tanter, farbrødre, morbror, kusiner og fætre i massevis. Og så har jeg min svigerfamilie. De er også min familie nu, og jeg elsker dem meget højt. Vi er netværksfamilie for en dame og to søde piger fra Eritrea, som jeg også anser for at være min familie. Mine forældres mange gode venner er også min familie, og dem har jeg altid kendt, og elsket, som var det mit eget kød og blod.

Jeg tror at det er vigtigt, at vi husker på, at ens familie ikke nødvendigvis er ens biologiske familie. “Venner er den familie, vi selv vælger”, som min mors veninde engang sagde. Og det er jo så rigtigt. Er en familie ikke de, der støtter én, græder med én, giver et klap på skulderen – og er stolte af én? Det synes jeg. Og det er ikke en selvfølge, at man har sådan et forhold til sin mor og far. Måske er de gået bort, måske har de aldrig rigtig været der, måske er de syge, eller andet. Og så er det jo godt, vi kan finde støtten andre steder. Jeg har den mange steder fra – og jeg ønsker at give den til mange!

At hjælpe, hvor man kan, er for mig, noget af det vigtigste, man kan gøre hér i livet. Nogle mennesker har meget lidt overskud. Socialt, økonomisk og så videre og så videre, og så er det jo godt, at dem, der har overskud, kan hjælpe. Det er derfor, min familie har taget 3 skønne piger til os fra Afrika. En flygtningefamilie, som er fuld af kærlighed, tiltro og glæde. Dét, der gør mig mest glad, er særligt at se børn være glade. Og jeg er sikker på, vi har gjort en kæmpe forskel i disse pigers liv.

Kærlighed defineres ikke i hudfarve, religion eller penge. Kærlighed er lige det, DU synes, det er. Og du er helt og aldeles i stand til at vælge din egen familie.