sleeping with a broken heart

Music













Musik er virkelig en kæmpe del af mit liv for tiden. Jeg hører musik for at glemme, for at komme ind i en anden verden. Lige pt hører jeg alle disse sange ret meget. Der er lidt til en hver smag, da jeg har relativt “udbredt” musiksmag, og egentlig bare hører det musik, jeg lige føler for at høre.

Det er ret sjovt, for jeg har egentlig altid tænkt, at når folk kommer med denne her kommentar: “Åh, musik har bare hjulpet mig gennem denne svære tid”, var det én stor løgn. Jeg elsker jo selv musik, og har altid gjort det, men at det ligefrem kan hjælpe gennem de svære tider, har nu været svært at tro. Indtil nu. Jeg hører musik på vej til skole, i toget – i skolen, på vej hjem, når jeg kommer hjem, og inden jeg skal sove. Og hver gang, jeg føler, at “nu kommer tårerne”, sætter jeg noget musik på – og vupti – mit humør bliver løftet, og så bliver jeg glad igen. Jeg er også begyndt at synge ret meget igen, hvilket er ret fantastisk, for det havde jeg næsten glemt i en tid. Musik har virkelig hjulpet mig i denne tid – åndssvagt – men sandt.

3 kommentarer

  • Musik er også en kæmpe del af mit liv som jeg heller ikke kan leve uden! Jeg tror også helt sikkert musik kan hjælpe en igennem de svære tider:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hejsa!
    Jeg troede hellere ikke på, at musik kunne hjælpe én igennem svære perioder, men det gjorder det. Det med at sidde derhjemme, høre en god sang og danse lidt med på sangen, kan virkelig få en i godt humør!

    Virkelig Godt indlæg! Og jeg takker, for nogle gode sange, som jeg ikke lige kendte 🙂 🙂
    Håber du har det godt, og i hvert fald kommer i gennem denne svære periode

    M.v.h. Charlotte Guldberg
    beguldberg.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kæreste Lærke..
    Jeg går igennem præcist det samme som du lige nu. Og jeg finder også hele tiden mig selv midt i den kliché, du beskriver. Det er pissehamrende røvhårdt (excuse my french), at skulle til at danne helt nye tanker, og jeg (ligesom dig) har en tendens til at skubbe det hele væk. Jeg vil ikke gøre hverken mig selv eller andre kede af det ved at dele mine problemer. Og ja, jeg forstår hvad du mener: jeg er nemlig også særligt sensitiv, hvilket på ingen måde gør noget godt. Men alligevel føler jeg mig en smule følelseskold, måske fordi jeg ikke tør “face” mine følelser rigtigt. Kan du genkende det? Eller er det kun mig, som er lidt fortabt i “slet ham nu bare helt, det er lettere”-facen?
    Jeg håber på et svar, selvom jeg virkelig forstår dig, hvis der ikke kommer et..
    Jeg ville bare fortælle, at du ikke er alene. Og når alle siger, at det hele bliver bedre uanset hvad, man vælger; skal vi så ikke stole på det?
    Al kærlighed og held og lykke herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sleeping with a broken heart