BEING SENSITIVE

Har jo lovet jer et indlæg om, hvordan det er, at være særligt sensitiv. Der er hele 20%  af verdens befolkning, der er særligt sensitive. Det er ikke nogen sygdom, og der er absolut intet galt med dig, hvis du er det.

I folderen “Sensitive børn” fra HSP-foreningen, står der skrevet: “Hvert femte barn udviser en særlig form for sensitivitet, fordi de registrerer og bearbejder detaljer dybere, længere og mere nuanceret. Sensitiviteten, også kaldet HSP (highly sensitive person), er et biologisk temperament, som kan lokaliseres i hjernens nervesystem, såvel som i et stresshormon, der har samme effekt som et særdeles højt skud adrenalin.”

Jeg er selv særligt sensitiv, men jeg fandt først ud af det, for cirka et år siden. Jeg kan absolut skrive under på det, der er skrevet i folderen. At være særligt sensitiv kan være en gave, men også en kæmpe udfordring.
For mig betyder dét, at være sensitiv ikke kun, at jeg bliver hurtigt ked af det – det betyder, at jeg tit og ofte føler mig “overstimuleret” – det er en del af min hverdag, som jeg nu skal lære at tilpasse mig. Jeg har altid følt meget, og været ekstremt følsom – både på mine egne og andres vegne. Jeg græder for eksempel altid til sørgerlige film eller dokumenterer, og jeg kan sågar begynde at græde, hvis jeg ser en anden, der græder eller er ked af det. Jeg føler også glæde ekstremt voldsomt. Hvis jeg skal noget, jeg glæder mig til, eller være sammen med nogen, jeg godt kan lide, bliver jeg simpelthen så glad, at jeg næsten ikke kan være i min krop.

Jeg bliver meget let stresset, og hvis der sker mere en én ting på en dag kan jeg ikke sove natten før. Hvis der sker meget på en dag, har jeg brug for at lukke mig inde og sove. Jeg bliver træt og ked af det, og derfor har det altid været det letteste at sove midt på dagen, når jeg kommer hjem fra skole. Sådan har det faktisk været, siden jeg gik i 4. klasse.
Jeg har altid været særligt sensitiv, men jeg opdagede det som sagt først sidste år, da min mor stak mig en folder i hånden med lidt viden samt en test. Min første reaktion var at bryde fuldstændig sammen i gråd. Jeg var så lettet. Der var virkelig ikke noget galt med mig. Jeg fandt ud af, at det er helt normalt, og at mange andre mennesker har det ligesom mig. Der er selvfølgelig mange måder at være særligt sensitiv på. Nogle mennesker er blot en smule sensitive. Jeg er meget sensitiv. Min psykolog havde aldrig arbejdet med én, der var så sensitiv, før mig.

Jeg begyndte til psykolog og fik guide og hjælp til, hvordan jeg kunne håndtere min sensitivitet og vende det til min styrke. For som sagt, er jeg rigtig god til at “kode” andre mennesker, og se, hvordan de har det, før de næsten selv ved det. Det kan jo være en fantastisk gave, hvis man ved, hvordan man gør det til noget godt, i stedet for at blive så påvirket af det selv at man begynder at græde eller føler negativitet og en svaghed i kroppen.

Jeg har altid haft det rigtig svært ved at omgås jævnaldrende. Jeg har altid søgt venner som er, 2-4 år (og helst mere) ældre end jeg, eller også har jeg søgt kontakt til mindre børn, og er blevet som en søster-karakter for dem. Der står også skrevet i folderen: “Børnene har ofte svært ved at begå sig socialt med jævnaldrende” – igen, sandt.

Der står også: “Mange af de sensitive børn følger et højt, fagligt udviklingsmønster, men kan samtidig  udvise en langsommere følelsesmæssig udvikling for deres alder. Skolernes rummelighed er sat på prøve med de sensitive børn”. Dette er helt sikkert også noget, jeg har erfaring med. Da jeg var lille, var skoler slet ikke opmærksomme på særligt sensitive børn, og jeg tror klart, at det at jeg var det var en udfordring for min skole. Jeg var svær at håndtere, men fagligt meget dygtig og intelligent. Derfor blev jeg lidt af en ballademager. Der var ikke nogen, der vidste, hvad de skulle gøre med mig, og derfor var det nok lettest at kalde mig en besværlig, lille møgunge.

Jeg håber virkelig, at I har fået besvaret nogle af jeres spørgsmål i dette indlæg. Ellers kan I bare skrive en kommentar, så lover jeg at svare jer. Lov mig, at hvis I kender nogen – voksene, teenagere og børn – som er særligt sensitive, eller viser et mønster af det, at I vil gøre noget ved det og hjælpe til. Det er vigtigt, at især børn får fortalt, at der ikke er noget galt med at være sådan. Jeg fandt desværre ud af det for sent, men jeg kan takke min familie for altid at have accepteret mig som jeg er.

Du kan tage en test på HSP-foreningens hjemmeside, sensitiv.dk  (Highly sensitive persons) test lige her.
Hvis du kan svare “sandt” til 12 af spørgsmålene, kan du være særligt sensitiv.  Det skal lige siges, at jeg faktisk kunne svare “sandt” til ALLE disse spørgsmål