Jeg får ofte spørgsmål med hensyn til Lilli og mad, og tænkte, at jeg ville lave et indlæg om dette. For jeg har jo ammet Lilli, og gør det stadig. Jeg elsker det, men det kan til tider være super hårdt, at jeg er den eneste, som kan give hende den mad, hun vil have. For selvom Lilli er 7 måneder, så er hun altså ikke særlig glad for andet mad end modermælk. Jeg har prøvet alt. Jeg har lavet grød og mos i alle afskygninger, selv ladet hende sidde med maden, givet hende grøntsagssnacks, babysmoothies, og også prøvet med helt almindelig mad, som det, jeg selv spiser (minus saltet). Men hun gider simpelthen ikke. Jeg laver cirka 4-5 måltider til hende om dagen, men det er sjældent, hun rigtig spiser noget. Det er lidt frustrerende, når man har brugt tid på at lave særlig mad til hende, men det skal nok komme en dag. Hun får en lille smule almindelig mad i maven, og ellers ammer jeg hende for resten. Jeg ammer stadig rigtig meget, men det er min plan, at begynde at nedtrappe amningen, når hun er 9 måneder, så hun kan være amme-fri når hun er mellem 10 og 11 måneder.
Og så til noget andet: Hér den anden dag fik jeg en besked på instagram. “Øhm, er din datter ikke vildt undervægtig? Hun skal vel ikke allerede være model-tynd” Simpelthen den dummeste kommentar, nogensinde. Jeg tilbyder mit bryst for Lilli så tit, hun ønsker – og mere til – og laver derudover rigtig mange måltider til hende om dagen, så hun får altså, hvad hun skal! Hun vejer cirka 7 kilo og er 7 måneder, og 7 kilo er ikke ret meget, men hun har altså, hvad hun skal have af fedt på kroppen! Hun er ikke en kæmpe-baby, men lille og fin, og sådan er det bare. Hun er perfekt, som hun er, og så længe, sundhedsplersken og lægen ikke er nervøs, er jeg heller ikke. Derudover vil jeg lige sige, at ammebørn som regel er “slankere” end flaskebørn, til de, der ikke vidste det, så der er intet at være nervøs for!