VI FLYTTER I HUS!

img_3541

eg har jo allerede fortalt, at jeg skal flytte. Og jeg lovede jer flere detaljer – så det får I nu.

Min mor og far har købt et hus, som Kristoffer, Lilli og jeg skal leje de næste MAAANGE år. Jeg har hele tiden ønsket, at mine børn skal vokse op i et hus. Og gerne det samme hus, så de ikke skal igennem 1000 flytninger. Derfor besluttede mine forældre at lave et forældrekøb – det fineste hus på 130 kvardratmeter i Næstved, tæt på daginstitutioner, skoler og så videre. Vi flytter den 1. December, og jeg tror virkelig aldrig, jeg har glædet mig så meget til noget, som jeg glæder mig til dette! Vi er godt igang med at købe flotte møbler og gøre hjemmet rigtig lækkert – og I skal selvfølgelig nok få det hele at se en dag.

Lige nu er jeg bare hamrende spændt. Og lykkelig for, at jeg kan give Lilli et hjem i sikre omgivelser, og ikke langt væk fra sine bedsteforældre. Jeg glæder mig til at indrette – særligt Lillis værelse!

Planen er, at vi skal leje huset af mine forældre, indtil vi begge er færdiguddannet, og selv kan købe huset. Det er perfekt i forhold til størrelse og lokation – og så bor min farbror og tante 3 huse derfra, så der er altid en hjælpende hånd, hvis vi har brug for det, og det er jo dejligt at vide!

status på mor-livet

IMG_1074
Det her er min lille familie. Og jeg synes ærlig talt, at vi klarer det pisse godt! Kristoffer har nu holdt al sin barsel, og er igen tilbage på arbejdet. Det har været så overdrevet rart at have ham hjemme de første 14 dages tid efter fødslen, og han har bare været så hamrende god til at hjælpe. Lilli og ham har allerede et helt særligt bånd, det kan man tydeligt se!

Kristoffer savner Lilli helt vildt, når han er på arbejde, og når han taget afsted om morgenen ved en 5-tiden, har han virkelig svært ved at forlade os, og kommer ind og kysser farvel mindst 5 gange.

Det er selvfølgelig hårdt at være alene med en baby så mange timer om dagen. Vi er alene omkring 12 timer, mens Kristoffer er på arbejde, men jeg synes nu det går udmærket. Jeg sørger bare for at slappe af og sove, når Lilli også gør, og så er der ikke så meget tid til alt det andet, men det går nok. Søvn er vigtigt for at jeg er glad, og det er meget vigtigt at mor er glad, før baby kan være det!

Jeg har ammet Lilli fuldt ud fra dag 1, og det kører stadig helt vildt godt! Jeg synes ikke længere at det gør ondt at amme, og om natten ligger jeg mig blot på siden, og så falder både Lilli og jeg i søvn under amningen, haha.

Dog fik jeg brystbetændelse i fredags, men jeg har forsøgt at malke rigtig godt ud i det bryst, der var betændelse i, og nu er det allerede meget bedre!

Lilli vejede 3240 gram efter fødslen, og var 51 centimeter lang. Sundhedsplejersken var på besøg, da hun var en uge gammel, og der taber spædbørn sig oftes, men Lilli havde taget 120 gram på! Sundhedsplejersken var på besøg igen i onsdags – da Lilli var præcis 2 uger gammel, og der havde hun sørme taget på igen! 3660 gram og 54 centimeter! Jeg er så mega stolt af både Lilli og mig selv! Amningen fungerer bare fuldstændig, og hun spiser, som hun skal!

Ellers går det strålende. Lilli er stadig ikke den store tude-prinsesse, og hun sover rigtig fint om natten, kun afbrudt af 2-4 gange, hvor hun får mad.

Jeg tror efterhånden at alle har fået set Lilli (altså, alle, der har spurgt), og det er rigtig dejligt at have ude af verdenen. Det er jo smadder hyggeligt at have barselsbesøg, men Lige pt har vi haftbesøg HVER ENESTE DAG – også af folk, som jeg knapt nok selv har set i flere år. Alle er jo meget interesserede i at møde hende, og jeg elsker besøg, men puha, hvor er det også bare stressende, når man er helt nybagt mor, smadder træt, og ikke altid lige oplagt til besøg. Men nu er alt lidt mere stille og roligt, og jeg glæder mig til et helt år med Lilli og flere besøg fra alle de mennesker, jeg holder af.

 

 

10 ting, du skal vide, før du bliver mor. Den positive version

IMG_0891
Lilli My 07/08-16, 4 dage gammel

Jeg er så hamrende træt af at se mødre brokke sig (særligt på de sociale medier), som advarer gravide og kommende mødre om, hvor forfærdeligt hårdt det er, at blive mor. “DU skal nyde tiden alene. Når først baby kommer, får du ikke tid til dit og dat og blah blah blah”, så her kommer den positive version. Det her skal du glæde dig til, og sådan her kan livet som mor OGSÅ være.

Det er ikke nødvendigvis så hårdt, som alle siger! Inden jeg fødte Lilli gik jeg med en panik i kroppen, fordi alle – og jeg mener virkelig alle – havde fortalt mig, hvor hårdt det var! Fra dag et ville hun tude 24/7, brysterne ville gøre ondt hele tiden, jeg ville aldrig få søvn eller noget at spise. Det passer ikke.

Epidural-blokade er verdens bedste opfindelse. Læs om min oplevelse i dette indlæg.

De er slet ikke så skrøbelige, som man tror. Jo, de er selvfølgelig små, spinkle og så kan de ikke holde hovedet selv fra start. Men de tåler faktisk en hel del. Ikke at man skal kaste rundt med dem, eller noget som helst i den retning, men de kan sagtens tåle, ikke at blive så “pakket” ind, som man tror.

Det er det mest hyggelige i verden at ligge med sin baby i sengen. Herhjemme sover Lilli altså ikke i sin store tremmeseng. Hun sover lige i midten af sin mor og far. Og nej, vi er IKKE bange for, at vi klemmer hende. Helt ærligt, så kan babyer sagtens give lyd fra sig, hvis de føler selv det mindste ubehag.

De udvikler sig SÅ hurtigt. På 3. dagen, lagde vi Lilli på maven med hovedet til venstre side. Jeg vendte mig om i TO sekunder, og vupti – så lå hovedet til højre. Derudover kan hun også “løfte” sig selv op i armene allerede! Stærk, lille pige, jeg har fået mig!

Det er ikke alle, der får “tudedagen”. Jeg fik fortalt, at alle har en tudedag på 3-5 dagen cirka. Det har jeg altså endnu ikke haft. Jeg kan nogengange tude over, hvor dejlig, smuk og helt perfekt, hun er. Men jeg har aldrig tudet en hel dag over ligegyldige ting.

Du bliver hurtigt meget rolig ved at andre holder din baby. Da jeg var gravid, frygtede jeg virkelig den første tid, fordi alle jo vil holde din baby. Men lige så snart hun kom til verden, var jeg helt rolig ved at andre mennesker holdt Lilli. Det er virkelig intet problem.

Du får et helt andet forhold til lort. Ja, din egen babys afføring er slet ikke så slem, og du vil ofte komme til at tage dig selv i at lave en lille sejrsdans, hvis der er gevinst i bleen – det betyder nemlig en dejlig, sund baby!

Du vil blive helt nyforelsket i din kæreste, mand, partner, når du ser ham/hende holde jeres smukke barn i armene, og man ser kærligheden mellem de to mennesker. Det er fuldstændig ubeskriveligt!

Selve fødslen er ikke nødvendigvis det mest smertefulde i verden. Det var det ihvertfald ikke for mig. Og det kan du læse om i min fødselsberetning, lige her – del 1del 2

VIL JEG NOGENSINDE FØLE MIG SMUK?

IMG_0495IMG_0495

…Er et spørgsmål, jeg ofte stiller mig selv. Jeg tror, mange har det lige sådan. Jeg har altid været utilfreds med mit udseende på én eller anden måde. Mit hår var ikke langt nok, måske var det senere FOR langt, for kedeligt, grim hårfarve, skæve tænder, grim navle, for lange ben og så videre og så videre.

Kender du det? Så er der ikke noget galt med dig. Så er du nok bare en ganske almindelig, usikker teenager.

Når jeg ser tilbage på billeder fra de perioder, hvor jeg har følt mig allermest utilpas, kan jeg næsten blive helt ked af det. Fordi jeg kan huske, hvordan jeg følte, da det billede blev taget. Jeg var ikke smuk. Men det var jeg jo. For det er vi alle, på én eller anden måde. Og hvorfor skal det være så fandens svært at forstå? Er det fordi, det ikke er okay at synes at man selv er smuk? Eller er det fordi at alle ens veninder bare ER smukkere end én selv? Måske begge dele, måske ingen af dem. Men jeg ved, at jeg altid har følt mig utilpas i min egen krop. Det er først nu, hvor jeg har fået hele dette glansbillede lidt på afstand, at jeg ser, at jeg jo altid har været smuk. Fordi jeg er Lærke, og fordi vi alle ers smukke. Vi skal bare indse det først.

Under min graviditet har jeg i virkeligheden haft de dårligste forudsætninger for at føle mig smuk. Jeg har taget 14 kilo på, og mit hår faldt nærmest af i November, grundet for meget afblegning inden min graviditet. Alligevel har jeg følt mig smukkere end nogensinde før. Jeg ved ikke, om det er maven, hormonerne, babyen eller hvad søren det ellers kan skyldes, men sådan har det været.

Og jeg håber sådan, at det fortsætter, når jeg har født. At jeg vil indse, at jeg aldrig har været tyk, at mine lange, slanke ben er en GOD ting, at små bryster er helt okay, og at det er fint at have en skæv tand. For det er jo dét, der gør mig unik. Dét, som adskiller mig fra at ligne dig. Vi må lige tage os sammen og indse, at vi ikke alle kan gå rundt og ligne supermodeller – og hey, hvem har egentlig sagt, at de er smukkere end dig? Jeg vil være det bedste forbillede for min datter ved at vise hende, at jeg hviler i mig selv. At jeg er stolt af at være den, jeg er, og at hun skal være stolt af alle sine små skønhedsfejl. For hvor ville det dog være kedeligt at leve i en verden, hvor vi alle var ens.

 

FREMTIDSPLANER OG KOMMENDE FAMILIE

IMG_0330
Jeg bliver ofte spurgt, hvad mine fremtidsplaner er med hensyn til job og familie mm.

Drømmesenariet er, at jeg om 4 år er uddannet pædagog, og kan blive 0. klasses lærer. Til den tid er Lilli jo 4 år gammel, og så tænker jeg, at jeg gerne vil have barn nummer to inden alt for mange år. Måske 2 år efter, eller sådan. Jeg vil gerne købe hus med Kristoffer, når vi begge er færdiguddannet, og jeg vil faktisk aller helst bo i Næstved. Ikke i et kæmpe hus – men et hus, hvor der er plads til at have mindst 3 børn – og så SKAL der være en have!

Som sagt vil jeg gerne have 3 børn. 2 inden jeg er 30 – og et efter. Sådan tænker jeg ihvertfald nu!

Jeg har faktisk ikke mange planer i fremtiden, andet end at jeg skal være glad, og at mine nærmeste skal være lykkelige.

Så jeg har lidt, jeg skal nå, inden jeg bliver 30: Eget hus, to børn og et job. Men det skal nok lykkes!

Hvad er dine fremtidsplaner?