VI FLYTTER I HUS!

fotografi-den-18-11-2016-kl-07-07-3

Jeg er blevet småsyg hen over de sidste 3 dage. Jeg hoster, min gane klør, jeg har hovedpine og så er jeg blevet helt vildt snottet! Derudover producerer jeg slet ikke nok mælk for tiden, og Lilli er små-gnaven hele tiden. Jeg er nok lidt små-stresset over at vi flytter i hus om lidt. Der er SÅ mange ting, der skal ordnes inden vi flytter, og lige nu er vi i huset hver dag for at male, rydde op, flytte ting fra lejligheden til huset og så videre. Det er lidt hårdt med en lille bebs på armen, men heldigvis hjælper min mor og far SÅ meget.

I dag startede virkelig på en dårlig måde. Lilli har som sagt været lidt gnaven – særligt i går aftes, og derfor var hun svær at få til at sove. Vi sov klokken 01.00, men Lilli vågnede allerede 01.30 igen. Sov så heldigvis til klokken 4, men så vågnede hun så og begyndte at sparke mig i maven. Normalt kan jeg bare give hende lidt bryst i sengen, og så sover hun igen, men i dag har hun så været lysvågen siden klokken 4. I 3 timer har jeg forsøgt ALT jeg kunne for at få hende til at sove! jeg har viklet hende, svøbt hende i dynen, vugget hende i mine arme, lagt hende i autostolen og gynget, ligget hud til hud, givet hende mad, ALT! Men intet hjælper. Derudover er min mobiloplader gået i stykker og min mobil er gået ud. Det betyder altså, at jeg slet ikke kan bruge mobilen, og det kunne nu ellers være meget rart, når man nu kun har sovet 3 timer i nat.

Der er altså også en anden side af mor-livet. Det er sgu hårdt, nogle gange. Særligt, når man er syg. Puha. I dag og i morgen er vi i huset igen – og så skal vi gøre klar til Lillis dåb på søndag – håber VIRKELIG at jeg når at blive rask. Og få noget søvn. Tak

1 kommentar

  • Mai Marie

    Kære Lærke!
    Jeg håber at du har det godt, og at stilheden her på bloggen ikke er udtryk for andet end at I har haft travlt med dåb, sygdom og det nye hus. Da jeg læste det her indlæg da det blev udgivet, gik der virkelig mange tanker til dig, det lyder som en af de perioder hvor det hele bare rammer totalt uheldigt.. Ønsker dig masser af god energi!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VI FLYTTER I HUS!