AMNING: HVORFOR?

Jeg ammer. Fordi det helt sikkert, og uden tvivl, er det, der er aller bedst for en baby. Jeg har ammet fra start, og jeg har ikke tænkt mig at holde op lige foreløbig.

Jeg håber ikke, der hersker nogen tvivl for nogen om, at modermælk er det bedste for spædbørn. Og amning ligeså. Man skaber en helt særlig connection, når man ammer sit barn, og det er bare helt vildt hyggeligt. Samtidig er det hamrende nemt, at når baby græder – jamen, så løfter man bare lige op i blusen, og så er der mad – hurtigt og nemt!

Jeg kan sagtens sætte mig i de, der stopper amningens, sted – somme tider. For puha, det var en kamp, de første 6 uger. Så laver man for lidt mælk – så for meget – og det resulterer i overspændte bryster og evt. brystbetændelse. Sidstenævte har jeg været den heldige besidder af hele 2 gange. Av. For. Fanden. Sommetider havde jeg lyst til at give op. Især, når man blødte fra revner i brystet, og baby var lidt hård. Men det kommer man over – det tager maks en måneds tid, og så måtte jeg altså bidde smerterne i mig.

Der er nogle kvinder, hvor det simpelthen ikke fungerer – og så forstår jeg godt, man stopper. Hvis mor græder, bare ved TANKEN om, at baby snart er sulten, eller hvis hun på anden måde finder det sindssygt ubehageligt. “En god mor sidder ikke i brysterne”, som mange siger. Og det er jo rigtigt. Men en god mor ved, hvad der er godt for éns baby – og det er modermælk jo altså. Men som sagt: hvis det ikke fungerer, og man VIRKELIG har forsøgt – jamen, så forstår jeg det godt, og jeg synes det er hamrende synd, at det skal være så dumt og besværligt for nogle!

Dét, der dog irriterer mig, er de mødre, der ikke giver amningen et forsøg. De, der giver op, fordi “det gør lidt ondt” en enkelt gang eller to. For søren – ALLE, der har prøvet at amme, synes det gør ondt på et eller andet tidspunkt, er jeg sikker på!

Jeg frygter selv, at jeg en dag vågner op med endnu en brystbetændelse. At min mælk ikke er god nok til Lilli, eller at jeg ikke producerer nok mælk til at mætte hende. For så ved jeg jo ikke, om jeg kan fortsætte med at fuldtidsamme. Men jeg vil virkelig gøre meget for at fortsætte. Mælkeproduktionen følger jo heldigvis babys behov, og hvis Lilli har brug for mere mælk og bliver lagt til brystet længere og oftere, så kommer der automatisk mere mælk til. Derudover kan modermælk bare en hel masse fantastisk. Blandt andet producerer moderen automatisk antistoffer i mælken, hvis baby bliver syg – og så videre.

Så kommende mødre derude: KÆMP. Og hvis du har kæmpet nok, og det stadig ikke fungerer: så giv op og vær glad for din beslutning. Se på dit barn og vid, at du har gjort alt for at det skulle lykkes, men at du heldigvis stadig har et sundt og raskt barn.