ONE YEAR AGO – NOGET OM AT MISTE

Billederne foroven er taget for 1 år siden. Jeg havde det bedre, end jeg havde haft det i mange år – færdig med skole, og netop flyttet i lejlighed med Kristoffer. Vi havde taget beslutningen om, at vi gerne ville være forældre. Jeg var faktisk gravid på det her billede, ingen andre end jeg selv vidste det. Men ikke med Lilli. For samme dag, billederne blev taget, tabte jeg fosteret. Jeg var vel en 3-ugers tid henne, så jeg nåede aldrig at få en tilknytning til det. Jeg var dog rigtig  ked af det, da det skete. Men ikke i mere end et par dage. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at min krop jo havde skilt sig af med det af en årsag. Og det var helt okay.

Et par uger efter blev jeg gravid igen. Med Lilli. Og den dag i dag, er jeg jo SÅ taknemlig for, at det skete. Nogle gange skal man lige stoppe op, og tænke, at alting nok sker af en årsag. Sådan tænker jeg. Jeg havde jo ikke haft Lilli, hvis jeg ikke havde tabt det første foster. Det lyder måske hårdt, men jeg vælger at vende det om til noget positivt.

Til alle, der forsøger – og har mistet derude: Held og lykke – og det sker forhåbentlig en dag. Alle fortjener at få børn – på den ene, eller på den anden måde.