"jamen, er det da slet ikke hårdt?"

det første tigerspring

IMG_1445
Lilli og Kristoffer 25/08-16

Så blev vi også ramt af det første tigerspring! Et par dage før tid. Til jer, der ikke ved, hvad et tigerspring er, kan jeg kort sige: Som barnet bliver ældre, skal det igennem nogle mentale “spring”, hvor det lærer og forstår nye ting. Det første tigerspring er som regel det hårdeste. Barnet kan nu se længere end de 30 centimeter, det kunne før, og derfor åbner der sig nu en helt ny verden. Det kan man godt forestille sig må være rimelig voldsomt for sådan en lille størrelse! Derudover kan barnet nu være mere opmærksom, smile, være mere vågent og græde rigtige tårer.

Alt dette betyder altså, at barnet gennemgår en masse, og derfor har ekstra meget brug for mor og far. Lilli har kun ville sove 20 minutter ad gangen disse dage, og KUN, hvis hun lå hos mor eller far. Det har været hårdt, og vi har slet ikke haft tid til at være os selv, bare i 5 minutter. Men man ved heldigvis, at det går over igen, så det er skam til at holde ud. Hun har grædt meget mere, end hun plejer, og så har hun ville ligge ved mit bryst konstant! Vi har bare sørget for at være der for hende, ikke virke frustrerede over hende, og snakket, sunget og trøstet hende, når hun har haft brug for det. Og nu er springet ovre. Og det er bare SÅ tydeligt, at hun nu er mere opmærksom på verden omkring hende. Det er så stort at se sin lille skat udvikle sig SÅ flot.

6 kommentarer

  • Selma

    Må jeg spørge hvor længe det har stået på hos jer? Vi gennemgår præcis det samme som du beskriver med vores lille pige nu på 3. dag (hun er født samme dag som din datter). Gjorde I andet end bare at trøste og være der for hende mens der stod på? Synes det er så frusterende at man føler sig så magtesløs😞

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Det hjalp virkelig at gå en tur! Det varede 4-5 dage 🙁 held og lykke med det, håber snart det er overstået for jer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Du, I lyder til at klare forældre rollen til UG og slange og det er simpelthen så fantastisk at få lov til at følge lidt med på sidelinjen <3 hun er den sødeste lækre My.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selma

    Tak<3 Jeg håber det virkelig også😢
    Jeg har forsøgt mig med barnevognsture, men hun er fuldstændig utrøstelig mens hun ligger der. Hun er stille i max 10 min og får en lur, men hun vågner så hurtigt igen og så er hun umulig at trøste. Men der er ikke andet for end at holde ud mens det står på😞

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Puha, det lyder hårdt! Lilli kan rigtig godt lide, at man tager hende under armhulerne med hænderne og så løfter hende op, så hun ligesom “står op”, eller høre musik. Så bliver hun helt rolig og glad!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"jamen, er det da slet ikke hårdt?"