VIL JEG NOGENSINDE FØLE MIG SMUK?

…Er et spørgsmål, jeg ofte stiller mig selv. Jeg tror, mange har det lige sådan. Jeg har altid været utilfreds med mit udseende på én eller anden måde. Mit hår var ikke langt nok, måske var det senere FOR langt, for kedeligt, grim hårfarve, skæve tænder, grim navle, for lange ben og så videre og så videre.

Kender du det? Så er der ikke noget galt med dig. Så er du nok bare en ganske almindelig, usikker teenager.

Når jeg ser tilbage på billeder fra de perioder, hvor jeg har følt mig allermest utilpas, kan jeg næsten blive helt ked af det. Fordi jeg kan huske, hvordan jeg følte, da det billede blev taget. Jeg var ikke smuk. Men det var jeg jo. For det er vi alle, på én eller anden måde. Og hvorfor skal det være så fandens svært at forstå? Er det fordi, det ikke er okay at synes at man selv er smuk? Eller er det fordi at alle ens veninder bare ER smukkere end én selv? Måske begge dele, måske ingen af dem. Men jeg ved, at jeg altid har følt mig utilpas i min egen krop. Det er først nu, hvor jeg har fået hele dette glansbillede lidt på afstand, at jeg ser, at jeg jo altid har været smuk. Fordi jeg er Lærke, og fordi vi alle ers smukke. Vi skal bare indse det først.

Under min graviditet har jeg i virkeligheden haft de dårligste forudsætninger for at føle mig smuk. Jeg har taget 14 kilo på, og mit hår faldt nærmest af i November, grundet for meget afblegning inden min graviditet. Alligevel har jeg følt mig smukkere end nogensinde før. Jeg ved ikke, om det er maven, hormonerne, babyen eller hvad søren det ellers kan skyldes, men sådan har det været.

Og jeg håber sådan, at det fortsætter, når jeg har født. At jeg vil indse, at jeg aldrig har været tyk, at mine lange, slanke ben er en GOD ting, at små bryster er helt okay, og at det er fint at have en skæv tand. For det er jo dét, der gør mig unik. Dét, som adskiller mig fra at ligne dig. Vi må lige tage os sammen og indse, at vi ikke alle kan gå rundt og ligne supermodeller – og hey, hvem har egentlig sagt, at de er smukkere end dig? Jeg vil være det bedste forbillede for min datter ved at vise hende, at jeg hviler i mig selv. At jeg er stolt af at være den, jeg er, og at hun skal være stolt af alle sine små skønhedsfejl. For hvor ville det dog være kedeligt at leve i en verden, hvor vi alle var ens.