EN SERIØS PAUSE FRA DE SOCIALE MEDIER – HVORFOR?

IMG_0692
Nu har jeg et par dage gået med tanken om at droppe de sociale medier for en stund, og i dag bliver dagen. Jeg kan mærke, at jeg bliver enormt stresset af at anvende både instagram, facebook, snapchat (og også lidt bloggen), fordi jeg føler, at alle forventer noget af mig. At alle forventer, at jeg snart føder. Og det ved jeg jo virkelig ikke, om jeg snart gør. Jeg ved det faktisk virkelig ikke. Jeg har ikke lyst til at ses med nogle mennesker denne weekend, jeg har ikke lyst til at svare nogle mennesker på, om der er sket noget, og jeg har ikke lyst til at lave andet end at se How I Met Your Mother på sofaen, og være sammen med min Kristoffer.

De sidste tre dage har jeg nemlig haft noget, der ligner veer – og faktisk også ER veer. Jeg har benægtet lidt, fordi jeg ikke turde håbe på noget. For sådan er jeg. Jeg vil ikke sætte forventningerne for højt – især ikke hos andre, for så føler jeg bare, at jeg skal forsvare det, hvis der nu ikke er sket noget. Derfor var det kun min mor, far, Marie og Kristoffer der vidste, at jeg havde haft veer et par dage, og jeg bad dem udtrykkeligt om IKKE at nævne det for nogle andre. I går aftes tog veerne til i styrke og interval, og jeg ringede derfor til min jordemoder, som bad mig komme ind til tjek. Ja, der var veer. Men min livmoderhals var intakt, og jeg havde overhovedet ikke åbnet mig. Jeg var helt knust. For selvom jeg havde sagt, at jeg ikke regnede med noget, så havde jeg sådan håbet!

Jeg blev sendt hjem med noget smertestillende, lidt morfin, og noget at sove på, og er lige vågnet. Det var dejligt at kunne sove ud, men tanken om, at der stadig kan gå 10 dage, før jeg føder, er fuldstændig u-udholdelig! Jeg magter ikke flere: “Du er førstegangsfødende, du føder sikkert først om 10 dage”, eller: “Sker der noget?”, eller “JEG gik 14 dage over, det gør du nok også”, eller: “Nyd du bare tiden alene, mens du kan”- jeg MAGTER det ikke. For jeg bliver simpelthen SÅ ked af det. Jeg græd hele aftenen i går – for første gang, siden min farfar døde. I 6 måneder har jeg ikke grædt, sådan rigtigt, men i går skete der bare et eller andet. Og jeg besluttede derfor, at nu er det nok med de sociale medier. Jeg skal ikke føle mig stresset over andres meninger og forventninger til min fødsel. Jeg skal nyde min fødsel, uden at stresse, og det skal blive den bedste fødsel – på trods af smerter.

Så nu trækker jeg stikket. Jeg ved, at I kun spørger og skriver af interesse, og at I alle vil mig det bedste – men jeg håber nu alligevel, at I forstår. Til alle mine veninder, som læser dette: I er nogle skatte, og jeg elsker jer meget højt – jeg undskylder, at jeg har virket så fjern på det sidste. Men jeg er bare SÅ utålmodig, og kan slet ikke overskue at planlægge fremad, før jeg ved, jeg har født.

Jeg laver selvfølgelig en update, så snart, jeg har født min Lilli – måske endda før. Men jeg har altså besluttet, at min fødsel skal være en intim oplevelse, som kun jeg, Kristoffer, min mor, far og Marie ved, hvornår sker. Kristoffer, Marie og min mor skal alle med til fødslen, og jeg glæder mig til at give dem denne store oplevelse. Hav en helt fantastisk weekend! Jeg håber selvfølgelig, at jeg MEGET snart vender tilbage med gode nyheder!

BABY-SPAM

Hvis ikke I allerede følger mig på snapchat, facebook og instagram, og hvis I synes, der er alt for lidt baby-spam hér på bloggen, så skal I bare skynde jer at følge mig på diverse sociale medier, for der ved jeg allerede nu, at jeg ikke kan holde mig tilbage! På instamgram hedder jeg: laerkejedig og min facebookgruppe kan I finde under navnet: Migoglillimy – På Snapchat hedder jeg : Laerkejohanne – Og min profil er selvfølgelig offentlig, og jeg bruger den rigtig meget!

NOGET, JEG VIRKELIG ER TRÆT AF

IMG_0618
– Min terminsgruppe på facebook. 300 kvinder med termin i Juni-Juli. Som I nok kan regne ud, har mindst 90% af gruppen født nu. Og de eneste opslag, der dukker op i disse dage er de hér nybagte mødre, som beklager sig over deres nyfødte børn. At babyerne græder, har ondt i maven, at det er varmt for mødrende, og så videre og så videre. Jeg er seriøst ved at blive sindssyg. HVAD MED OS, DER IKKE HAR FØDT ENDNU, HVA? Hold nu op med at brokke jer sådan, forhelvede! (Jeg er højgravid, og det er ulideligt varmt, jeg må gerne være lidt sur og hormonel i dag, haha)

– Min baby i maven. Ja, altså, fordi hun ikke vil ud til sin mor og far.

– Folk, der spørger om jeg har født endnu. Ej, det er også tarveligt at jeg er så sur og gnaven lige nu. Men helt ærligt, så skal jeg nok fortælle, når jeg har født. Jeg har aldrig nogensinde været så utålmodig, og jeg tror virkelig kun, at de, der har prøvet at være gravide kan sætte sig ind i, hvad jeg mener! Det samme spørgsmål – fra 100 mennesker HVER dag. Puha, det er op ad bakke.

– Folk, der ikke forstår at kroppen heler fint af sig selv efter en fødsel, og at man ikke render rundt med et kæmpe åbent sår, resten af livet.

– Mødre, der bevidst vælger amningen fra. Jeg ved godt, at der er nogle, der har super mange problemer med amningen, og må melde fra af alle mulige gyldige årsager, men de, der aldrig har prøvet det før, og som bare vælger det fra, for ikke at gøre barnet alt for afhængig af moderen – hold nu kæft, en åndssvag grund!

– Mine genboer. Fordi de holder fest hver dag, og ikke kan nøjes med stille og rolig snak og musik, men at det SKAL være “Nede mette” på repeat, og et ton kællinger, som er ualmindeligt dumme at høre på, som absolut SKAL råbe, så hele vejen kan følge med i, hvad de snakker om. Tag nu bare afsted i byen, altså. Klokken er 04.00, forfaaaaen.

– Min ryg. Fordi jeg vejer 14 kilo mere end jeg plejer, og den er pænt belastet disse dage!

– Vand i kroppen. Nej, jeg har da altid ønsket mig at vide, hvordan det ville se ud, hvis jeg nu ikke havde nogle ankler!(??)

– At lave mad med manglende overskud. Normalt ELSKER jeg at lave mad til når Kristoffer kommer hjem fra arbejde. Og jeg er vild med at kunne hygge om mig selv om morgenen med lækker brunch. Disse dage spiser jeg udelukkende, fordi Lilli også skal have lidt at tage af. Jeg har slet ikke overskud til at lave mad, jeg får det varmt, får kvamle af tanken om mad, og gider faktisk slet ikke! Det er først, når sulten VIRKELIG melder sig, at jeg må tage mig sammen og lave et eller andet!

Ja, nu går I nok rigtig og glæder jeg til at blive gravide, hva? Haha. Ej, jeg er rigtig godt træt af det her nu, og jeg er faktisk et meget stille og roligt menneske, som tolererer de fleste mennesker, så bare rolig!

VIL JEG NOGENSINDE FØLE MIG SMUK?

IMG_0495IMG_0495

…Er et spørgsmål, jeg ofte stiller mig selv. Jeg tror, mange har det lige sådan. Jeg har altid været utilfreds med mit udseende på én eller anden måde. Mit hår var ikke langt nok, måske var det senere FOR langt, for kedeligt, grim hårfarve, skæve tænder, grim navle, for lange ben og så videre og så videre.

Kender du det? Så er der ikke noget galt med dig. Så er du nok bare en ganske almindelig, usikker teenager.

Når jeg ser tilbage på billeder fra de perioder, hvor jeg har følt mig allermest utilpas, kan jeg næsten blive helt ked af det. Fordi jeg kan huske, hvordan jeg følte, da det billede blev taget. Jeg var ikke smuk. Men det var jeg jo. For det er vi alle, på én eller anden måde. Og hvorfor skal det være så fandens svært at forstå? Er det fordi, det ikke er okay at synes at man selv er smuk? Eller er det fordi at alle ens veninder bare ER smukkere end én selv? Måske begge dele, måske ingen af dem. Men jeg ved, at jeg altid har følt mig utilpas i min egen krop. Det er først nu, hvor jeg har fået hele dette glansbillede lidt på afstand, at jeg ser, at jeg jo altid har været smuk. Fordi jeg er Lærke, og fordi vi alle ers smukke. Vi skal bare indse det først.

Under min graviditet har jeg i virkeligheden haft de dårligste forudsætninger for at føle mig smuk. Jeg har taget 14 kilo på, og mit hår faldt nærmest af i November, grundet for meget afblegning inden min graviditet. Alligevel har jeg følt mig smukkere end nogensinde før. Jeg ved ikke, om det er maven, hormonerne, babyen eller hvad søren det ellers kan skyldes, men sådan har det været.

Og jeg håber sådan, at det fortsætter, når jeg har født. At jeg vil indse, at jeg aldrig har været tyk, at mine lange, slanke ben er en GOD ting, at små bryster er helt okay, og at det er fint at have en skæv tand. For det er jo dét, der gør mig unik. Dét, som adskiller mig fra at ligne dig. Vi må lige tage os sammen og indse, at vi ikke alle kan gå rundt og ligne supermodeller – og hey, hvem har egentlig sagt, at de er smukkere end dig? Jeg vil være det bedste forbillede for min datter ved at vise hende, at jeg hviler i mig selv. At jeg er stolt af at være den, jeg er, og at hun skal være stolt af alle sine små skønhedsfejl. For hvor ville det dog være kedeligt at leve i en verden, hvor vi alle var ens.

 

VEER HELE WEEKENDEN!

IMG_0582
Nu må der altså snart ske noget! Jeg har haft veer hele aftenen i går og om natten ligeså. De er desværre gået i sig selv igen, men jeg håber lidt, at de fortsætter i aften, så der snart kan ske noget. Hele 5 familie-medlemmer samt veninder har drømt, at jeg fødte i nat eller i går nat, og 3 veninder har gættet på, at jeg føder i denne weekend! Derudover har min mor og jeg fra start sagt, at det er i nat, hun kommer, så jeg er lidt spændt på at se, om det holder!

I går gik Kristoffer og jeg en laaaaang gåtur, som jeg håbede på, ville sætte gang i noget. Selvom der ikke er nogen måde, at sætte fødslen i gang på selv, så tror jeg alligevel ikke, det kan skade at gå en lang tur. Efter gå-turen skete der ihvertfald noget!

I dag gik vi endnu en lang tur, og da vi kom hjem, lagde vi os til at sove middagslur. Fik jeg nævnt, at 30 grader og højgravid IKKE er en god kombi? – Det har jeg så nu. Jeg får det faktisk fysisk dårligt af varmen, og kan intet holde ud. Ikke engang at tage på stranden!

Om en times tid skal vi til fest hos en af mine veninder, og det glæder jeg mig til. Det er rart at have noget at lave, andet end at vente på baby!

– MEN: Kryds lige fingre for, at veerne fortsætter i aften OG tager til i styrke. Ja, de må faktisk gerne gøre fandens ondt, så længe jeg har Lilli My i armene engang i morgen, hehe.

Hav en dejlig lørdag!