NOGET, JEG VIRKELIG ER TRÆT AF

– Min terminsgruppe på facebook. 300 kvinder med termin i Juni-Juli. Som I nok kan regne ud, har mindst 90% af gruppen født nu. Og de eneste opslag, der dukker op i disse dage er de hér nybagte mødre, som beklager sig over deres nyfødte børn. At babyerne græder, har ondt i maven, at det er varmt for mødrende, og så videre og så videre. Jeg er seriøst ved at blive sindssyg. HVAD MED OS, DER IKKE HAR FØDT ENDNU, HVA? Hold nu op med at brokke jer sådan, forhelvede! (Jeg er højgravid, og det er ulideligt varmt, jeg må gerne være lidt sur og hormonel i dag, haha)

– Min baby i maven. Ja, altså, fordi hun ikke vil ud til sin mor og far.

– Folk, der spørger om jeg har født endnu. Ej, det er også tarveligt at jeg er så sur og gnaven lige nu. Men helt ærligt, så skal jeg nok fortælle, når jeg har født. Jeg har aldrig nogensinde været så utålmodig, og jeg tror virkelig kun, at de, der har prøvet at være gravide kan sætte sig ind i, hvad jeg mener! Det samme spørgsmål – fra 100 mennesker HVER dag. Puha, det er op ad bakke.

– Folk, der ikke forstår at kroppen heler fint af sig selv efter en fødsel, og at man ikke render rundt med et kæmpe åbent sår, resten af livet.

– Mødre, der bevidst vælger amningen fra. Jeg ved godt, at der er nogle, der har super mange problemer med amningen, og må melde fra af alle mulige gyldige årsager, men de, der aldrig har prøvet det før, og som bare vælger det fra, for ikke at gøre barnet alt for afhængig af moderen – hold nu kæft, en åndssvag grund!

– Mine genboer. Fordi de holder fest hver dag, og ikke kan nøjes med stille og rolig snak og musik, men at det SKAL være “Nede mette” på repeat, og et ton kællinger, som er ualmindeligt dumme at høre på, som absolut SKAL råbe, så hele vejen kan følge med i, hvad de snakker om. Tag nu bare afsted i byen, altså. Klokken er 04.00, forfaaaaen.

– Min ryg. Fordi jeg vejer 14 kilo mere end jeg plejer, og den er pænt belastet disse dage!

– Vand i kroppen. Nej, jeg har da altid ønsket mig at vide, hvordan det ville se ud, hvis jeg nu ikke havde nogle ankler!(??)

– At lave mad med manglende overskud. Normalt ELSKER jeg at lave mad til når Kristoffer kommer hjem fra arbejde. Og jeg er vild med at kunne hygge om mig selv om morgenen med lækker brunch. Disse dage spiser jeg udelukkende, fordi Lilli også skal have lidt at tage af. Jeg har slet ikke overskud til at lave mad, jeg får det varmt, får kvamle af tanken om mad, og gider faktisk slet ikke! Det er først, når sulten VIRKELIG melder sig, at jeg må tage mig sammen og lave et eller andet!

Ja, nu går I nok rigtig og glæder jeg til at blive gravide, hva? Haha. Ej, jeg er rigtig godt træt af det her nu, og jeg er faktisk et meget stille og roligt menneske, som tolererer de fleste mennesker, så bare rolig!