DERFOR TOG JEG EN PAUSE FRA BLOGLAND

Goddag til alle jer læsere, der stadig tjekker bloggen engang i mellem for at se, om der snart sker noget nyt. Jeg vil gerne starte med at undskylde, fordi jeg ikke holdt som jeg lovede og startede brevkassen op.

De seneste par måneder har fået noget rod. Jeg har flere gange måtte sige helt stop og melde fuldstændig fra ting, hvor der er for mange mennesker og for mange øjne til at dømme mig.
Derfor måtte jeg også vælge at lægge blogge til side for en stund.
Lad os blive enige om, at hvis man har det skidt, er særligt sensitiv og derudover har en depression, så er dét, at have en blog, rimelig svært. Man bliver bedømt for hver et billede, hver en tekst og hvert indlæg. Det turde jeg ikke længere lade mig selv gå igennem hver dag. For jeg vidste, at jeg endnu ikke var klar til kritikken endnu.

Det er jeg nok stadig ikke, men jeg savner at have et sted, jeg kan komme ud med mine følelser på. Når man selvstuderer, og netop har trukket emne til eksamen, kommer man nemlig ikke særlig meget ud. Og hvis jeg går med flere tanker i mit hoved, meget længere tid, er jeg bange for at det sprænger i luften.

Så nu starter jeg igen. Lige så stille. Jeg blogger kun, når jeg helt reelt har lyst til det nu, og I skal vide, at hvis der pludselig ikke bliver besvaret spørgsmål, eller jeg ikke blogger i en tid, er det ikke fordi jeg ikke har lyst – for det har jeg! Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe jer alle, som spørger ind til hjælp med de ting, jeg har gået igennem – men lige nu er jeg nødt til at fokusere på mig. Ellers glemmer jeg mig selv, og så går det galt igen.