SIDEN SIDST

Som tidligere forklaret har jeg i en periode været så travl, at jeg ikke har kunnet finde hverken tid eller inspiration til at få blogget. Og det har faktisk været super rart at “holde fri” i noget tid.
I virkeligheden har jeg overhovedet ikke mere travlt end andre teenagere i gymnasiet, men jeg bliver bare hurtigt “fyldt op” med indtryk, og derfor må jeg også stoppe op, lytte og stresse af. Jeg har spillet teater næsten hver dag de sidste 3 måneder, og det har taget alt min tid – men kun fordi jeg har ladet det tage alt min tid. For det er jo dét, jeg elsker. Så glemmer jeg ligesom alt andet omkring mig. Og det er desværre bare sådan, at nu er jeg tilbage i den “virkelige verden”, og det betyder skole og lektier, afleveringer, bekymringer og så videre og så videre. Og netop fordi jeg så længe har givet mig hen til en anden verden med teater og sjov hver dag, er det hårdt, sådan at blive ramt af virkeligheden igen. For i virkeligheden ville jeg bare ønske, jeg kunne spille teater og være sammen med søde mennesker døgnet rundt, og ikke tænke på alle de ting, som ikke er spor interessant eller inspirerende.

Jeg er faktisk gået hen og blevet vildt skoletræt på det sidste. Mit fravær er alt for højt, og jeg kommer til at skubbe lektierne til side. For det er så vigtigt, at jeg holder humøret højt – især i denne tid med mørke og kulde, hvor jeg ellers har haft en “tradition” med at blive halv-vinterdeprimeret, som så mange andre danskere.

Netop på grund af alt dette, har jeg valgt at starte på bloggen igen. Jeg finder en slags trøst i at skrive alle mine tanker ned. Jeg er selvfølgelig glad for, I stadig læser med derude – men det er også vigtigt at I forstår, at frem for alt, så blogger jeg for min egen skyld. Fordi det gør MIG glad. Så hvis I nogengange læser med, og tænker: “Hvorfor fanden skriver hun det?”, så vid, at det først og fremmest er for min egen skyld.

Men som skrevet i mit tidligere indlæg: Trods alle disse basic teenage-tanker og problemer, så har jeg det faktisk helt fantastisk.