BEING A LITTLESISTER

Som mange af jer nok allerede ved, er jeg lillesøster. Min søster er Marie fra Vildekaniner.dk, og jeg er næsten præcist 4 år yngre end hende.

Marie og jeg har fra starten haft et fantastisk søskendeforhold, på trods mange skænderier og slåskampe, da vi var mindre. Fra starten af så jeg op til Marie, mere end noget andet menneske på jorden. Jeg gjorde hvad hun gjorde, ville have samme tøj på som hende, og hvis der var noget, Marie ikke kunne lide – så kunne jeg altså heller ikke!

Marie drillede mig tit og omvendt, for vi vidste lige præcis hvad hinandens svagheder var, sådan som det jo er med søskende. Når vi var alene hjemme, kunne Marie for eksempel finde på at lade som om hun var blevet besat, og så gå mod mig med stirrende øjne og armene ud i vejret og sige meget uhyggelige lyde, så jeg var lige ved at tisse i bukserne af skræk, og når Marie havde veninder på besøg, løb jeg ind på hendes værelse og holdt med det samme fast i fødderne på hendes seng, så alle måtte forsøge at trække mig ud af værelset. Faktisk blev vi engang så uvenner, at Marie hældte en karton mælk ud over mig, da vi var alene hjemme. Men det endte jo altid godt, og vi blev gode venner igen – sådan som det jo er med søskende.

Med årene blev vi ældre og mere modne. Jeg begyndte at få det rigtig svært med nogle ting, og jeg tror det var dér min sensitivitet særligt viste sig. Lige inden jeg fik min spiseforstyrrelse, da jeg var cirka 11 år gammel begyndte vi at sove sammen hver aften. Og det fortsatte. Hvis jeg ikke sov hos Marie var det bare ikke rigtigt. Jeg følte mig helt sikker sammen med hende – også selvom jeg altid skulle gøre alverdens mærkelige ting for at få lov til at sove hos hende, og jeg ved at hun nogle gange havde lyst til at slå mig, fordi jeg havde det med at få optur på lige inden sengetid, og blive ekstremt hyper og snakke, grine og lave mærkelige ansigter. Men inderst inde ved jeg at Marie nød vores sjove aftener lige så meget som jeg. Med tiden blev vi bedste veninder.

Jeg har altid set op til Marie, og jeg gør det stadig. Jeg startede med at blogge da jeg var 13-14 år, og i starten fik jeg så meget kritik på at jeg forsøgte at være Marie. Alle synes jeg efterlignede hende, og bloggede præcist som hende. Det gjorde mig altid så ked af det, og det gør det stadig, når folk siger, at vi ligner hinanden. Selvfølgelig ikke på udseendet – det bliver jeg meget stolt af, når folk siger, men mere på personlighed. For hvis der er noget, Marie og jeg ikke er, så er det ens i personlighed. Vi har samme interesser, ja – men vi går helt forskelligt til dem.

Jeg hører tit denne kommentar: Er det ikke lidt surt at både du og Marie blogger, og at hun tjener og opnår mere på det end dig?

Marie startede til musical, da hun var 10, jeg startede da jeg var 8, og jeg har brændt for det lige siden – det gjorde Marie også i mange år, indtil hun for alvor begyndte at blogge. Hun elsker jo klart stadig at spille teater og synge, men det er bloggen der er hendes absolutte førsteprioritet – og for mig er det stadig teater. Den drøm har jeg aldrig givet op på, og jeg har også lavet rigtig, rigtig meget teater og musical. Jeg har gået i Sceptor, gået på Eventyrteatret, på talentskolen, været hovedrollen i skolekomedien på Næstved Gymnasium i 2.g, og nu er jeg med i Masterclass på min skole – det er hvad jeg vil. Og jeg vil stadig blogge, men det er mere en fritidinteresse for mig, ligesom at musical nok mere er for Marie. Vi elsker begge mode og blogging, samt teater og musical – men har hver vores fokusområder, hvor den ene er “bedre” end den anden. Og netop fordi Marie er min bedste veninde og søster ville jeg ALDRIG være jaloux eller sur over, at hun er dygtigere til nogle ting end jeg, lige så vel som Marie altid vil erkende og rose mig, hvis jeg er dygtigere til nogle ting end hende.
Så nej, det er ikke surt, at Marie er dygtigere til det med blogging og mode end jeg – tværtimod er jeg super stolt af hende, og håber at hun vil nå sine drømmes mål inde for netop mode.

Marie og jeg er også meget forskellige på vores måde at udtrykke os på og være i et forum på. Marie er en opmærksomhedsbombe, hvis man kan sige det. Hun er rigtig dygtig til at tale i offentlige forummer, til familiemiddage og så videre – og hun gør det også! Meget! Jeg er mere tilbageholden og introvert. Hvis jeg først kender folk, og er i en lille forsamling af folk, jeg er trykke ved, kan jeg snakke og nærmest aldrig stoppe igen, men ellers er jeg ikke meget for den opmærksomhed, man får i et rum med mange mennesker – KUN, når jeg spiller teater. Marie er en rigtig storesøster, og jeg en rigtig lillesøster. Vi er virkelig så forskellige – men samtidig så ens – vi tænker nemlig meget ens, og vi er begge meget gode til at læse folk. Marie og jeg er to vidt forskellige mennesker, der hver især lever vores drøm ud.