Jeg er vågnet op fra mit eventyr. Et eventyr, jeg har gået rundt i de sidste mange uger, uden at stoppe op, for jeg vidste, at med det samme, jeg tillod mig at stoppe op og tænke, ville det gå galt.
Jeg har den sidste halvanden måned druknet mine tanker i musik, alkohol og godt selskab, men glemt at lytte til mig selv og min egen krop, som jeg ellers var blevet så god til. Men det er okay. Jeg har accepteret, at det var, hvad jeg havde brug for i en kort stund. Men nu er jeg altså “tilbage i min krop”, og mærker stressen langsomt køre gennem min krop. Heldigvis har den endnu ikke ramt mit hoved, men jeg frygter lidt for dagen, hvor den gør. Jeg hat haft et par rigtig travle uger, og vi er begyndt at have lidt mere fokus på teater igen på talentskolen, hvilket jeg selv tror spiller en stor rolle i min “opvågning fra drømmeland”, da det aller vigtigste i teater, for mig, er at have hjertet og følelserne med, og så er man altså nødt til at mærke efter en gang. Jeg er glad for at have fundet tilbage til min krop (det lyder meget fint – det er det ikke), men jeg er glad for at være tilbage og igen kunne se og værdsætte nogle ting, jeg lige havde glemt i en stund.
Ud over det går det ret så godt. I dag skal hjem hjem til min veninde og fokusere på vores eksamensopgave, som skal afleveres på fredag, hvilket jeg faktisk er lidt nervøs for. Vi skal skrive i fagene, kemi, biologi og geografi, og jeg må nok ærligt indrømme, at ingen af disse fag er mine favoritfag. Derudover, brød min computer sammen en uge inden vi begyndte på opgaven. Den computer, jeg har haft gennem de seneste 4 år, og har haft skrevet notater på gennem 1 og 2g, samt hf. Meeeen det skal nok gå alligevel.
Torsdag skal jeg igen på talentskolen, hvor vi lige for tiden arbejder med Cantabile 2, hvor vi arbejder med noget der hedder “Human Specific”, hvor vi til sidst afslutter med en lille forstilling på Møn. Fredag skal jeg hygge med min veninde, og fejre, at vi endelig er done med opgaven!